Du kan klikke på billederne for at se dem i stor størrelse.

25 signerede Krebs-tåber til læserne

Poul Krebs sætter gladeligt sin autograf på de 25 LP'ere/CD'ere, som Århus Onsdag i samarbejde med Sony Music udlodder til læserne. "Morgendagens Tåber" hedder den eftertragtelsesværdige plade, som man - med lidt held og kuponbesvarelse - kan erhverve sig.

Spørger man Poul hvordan han selv vil betegne den musik, som pladen rummer, ryster han opgivende på hovedet. Den er ikke nem at hæfte genre på - udover at den tilhører rockmusikkens verden - men Poul bekender sig tydeligvis til den sangskrivertradition, der ikke begyndte hos Adam og Eva, men hos Bob Dylan.
- Hvis man spørger mig, hvad Bob Dylan har betydet for min musikalske udvikling, kan man lige så godt spørge mig, hvad min fødsel har betydet for mit liv, siger Poul Krebs, der dog både på "Morgendagens Tåber" og på alle sine andre LP'ere har fundet sin helt personlige stil.

Den nyeste plade - som først kan findes i pladeforretningerne om en uge - har dog sammenlignet med sine forgængere fået et ekstra krydderi: Pouls 11 måneder gamle datter kom uforvarende til at deltage i indspilningerne, og det kan høres på musikken. Annas fødsel og korte liv har også - efter Pouls mening - haft indflydelse på hans måde at skrive tekster og opleve verden på.

Man skal ikke lade sit liv passere hen over hovedet, mener Poul Krebs, der selv har foretaget mange valg i sin tilværelse. Et af de vigtigste var, at Poul og hans kæreste besluttede at få et barn.

Poul bekender sig til tåbernes vovemod

Anna kigger nysgerrigt - med de store øjne, som kun børn på 11 måneder kan fremvise - på gæsten. Selv om hendes far straks vender tilbage til morgenbordet efter at have åbnet døren og hilst venligt, kan Anna ikke rigtig samle sig om havregrøden og teknikken med at åbne og lukke munden på de rette tidspunkter. Hun vil se hvad der foregår omkring hende.
At Anna er en nysgerrig og indflydelsesrig ung person, kan hendes far, den 34-årige rockmusiker, Poul Krebs, tale med om. For det første har hun ændret hans liv betydeligt, for det andet gør hun sig bemærket alle steder - også på Pouls nyeste LP "Morgendagens Tåber".
Først da pladen skulle mixes færdig, opdagede Poul og Co., at Anna kunne høres på båndene. Under indspilningerne havde hun upåagtet placeret sig foran trommeslageren, og hendes egen udlægning af musikken var sluppet med på optagelserne. Af samme grund er Anna blevet noteret på pladens omslag som gæstemusiker.
Poul Krebs opgiver at stoppe mere grød i datterens mund og kalder i stedet på kæresten, der overtager fodringen, mens Poul fortæller om "Morgendagens Tåber".
Det kunne være en betegnelse for ham selv - og er det vel også, når han selv skal sige det - men det er først og fremmest en hyldest til alle de mennesker, der vover noget.
- Det er vigtigt og flot, når mennesker træffer et valg - også selv om de vælger det forkerte. Man skal ikke lade livet passere hen over sit hoved. Man skal selv beslutte, hvordan det skal bruges - også selv om beslutningen ikke altid stemmer overens med de forventninger, omgivelserne har, siger Poul Krebs.
Selv tog han et af sine største valg, da han blev musiker. Og dog - et valg var det næsten ikke, for Poul har - med egne ord - altid været musiker. Han kan slet ikke lade være.
Han besluttede som helt ung ikke at tage den uddannelse, som hans forældre ønskede. Det eneste, han opnåede, var en forhutlet HF-eksamen - som blev forhutlet, fordi han havde travlt med musikken. Allerede som 19-årig havde han udgivet sin første LP, og derefter gik det slag i slag med koncerter og pladeindspilninger, suppleret med løse småjobs, fordi Poul først for tre-fire år siden begyndte at tjene penge nok på musikken, til at han kan leve af det.
Men han har ikke fortrudt, at han som purung meldte sig til tåbe-skaren, der gør de ting, de brænder for, og så ellers klarer de praktiske omkostninger på bedste beskub.
Han har truffet en del valg i sit liv - selv om han slet ikke har ført alt det ud i livet, som han har drømt om - og valgene har foreløbig sendt ham til en position som en af Danmarks bedste sangskrivere, der udover til sig selv også laver materiale til bl.a. Henning Stærk og Peter Belli. Desuden har valgene banet vejen frem til et liv med kæreste og barn.

Poul Krebs skriver personlige sange om mennesker, der mødes under umulige forhold, og om mennesker, der længes. Og han kender selv alle de følelser, som ligger i hans tekster. Alligevel er han ikke den ensomme ulv på loftskammeret, der i træk fra vinduerne og stearinlysenes blafren vrider sin sjæl ned på nodepapir. Man venter ganske vist det værste, når man kæmper sig op af den buede trappe til fjerde-sals lejligheden. Men indenfor døren åbner sig en hjertevarm lejlighed med solskin og kravlegård, müesli og havregrød, grønne planter og indbydende smil.
- Men det er altså også noget nyt, griner Poul, der erkender, at han har været den ensomme ulv.
Og når han bliver spurgt, om han nu har slået rod, tøver han længe og sender sigende blikke til kæresten, der smiler hen over opvasken. Nej, rodfæstet bliver man nok aldrig som musiker, men det er familielivet, som han vil nu, og sådan tror og håber han, det bliver ved med at være.
- Det er fantastisk at få et barn. Når hun har brug for mig, er hun ligeglad med, om jeg er ved at skrive - hvad jeg selv tror er - et kæmpehit. Som musiker er man meget selvcentreret - det er man nødt til at være, mens man skriver musik - men man får tingene sat på plads med et barn. De bliver anbragt på deres rette hylder, og det er bestemt ikke usundt.
- Jeg har i mange år drømt om at få børn, for jeg vidste at det ville sætte tilværelsen i bedre perspektiv for mig. At få børn er det mest fundamentale i livet.
Denne morgenstund er den første i flere dage, hvor Poul Krebs er hjemme i Århus. Hans nye LP er lige på trapperne, og det betyder møder og arrangementer i København. Han savner Anna og hendes mor, når han ikke er hjemme, og så ofte som muligt  tager han dem med sig på rejser.
Rejserne kan Poul ikke undvære. Det er undervejs fra by til by, at han skriver de fleste sange. Altid har han en lille bog med sig til notater, og små pudsige oplevelser former sig her til ord og musik.

- Jeg ved godt, at man ikke må lytte til, hvad andre mennesker snakker om, men jeg elsker det. Når man deler togkupé med mig, risikerer man, at en bemærkning til ens medrejsende bliver til en sang, griner Poul.
Et af hans største hits indspillede Henning Stærk for et par år siden. "Sweetheart" gled ind i danskernes øregange gennem en lang sæson i radioen. Og den sang blev netop skabt på en rejse, hvor Poul samlede en amerikansk servitrices tilfældige bemærkning op og tog med sig hjem. Pigen fortalte om en druktur, der først endte, da hun og kæresten ved en ønskebrønd samlede de sidste penge til spiritus.
- Pigen sagde, at "I guess, we drank up everybodys dreams", og den slutbemærkning kunne jeg ikke glemme. Det endte med, at jeg skrev "Sweetheart", spillede den for nogle musikervenner, hvoraf Henning Stærk var iblandt, og han overtog så sangen til sin LP.
Det generer ikke Poul Krebs, at andre spiller hans musik. Tværtimod synes han, det er spændende at høre, hvordan de præsenterer hans sange, og at præsentationen ikke altid bliver helt, som han havde forestillet sig, er kun en berigelse.
Poul har skrevet et væld af sange - 500 gætter han forsigtigt på - og han kan ikke huske dem alle.
- Det sker nogle gange, at jeg bliver konfronteret med en sang, som jeg har skrevet, men som jeg næsten ikke kan huske.
De flyder fra ham på alle tidspunkter - sangene - og ofte kommer ordene i første række.
- Teksterne betyder meget. Jeg plejer at sige, at mine melodier må indordne sig og finde deres plads i forhold til teksten. Men selvfølgelig skal musikken være i orden. Jeg skriver simple sange, for det er ikke meningen, at publikum skal have det store aftenskolekursus i musikforståelse for at have glæde af dem.
De nyeste simple - men i højeste grad iørefaldende og lytteværdige - melodier fra Poul Krebs er indspillet på Samsø. De seneste år har Poul haft en fin omgangskreds i England, der bl.a. tæller musikere fra The Who og Simple Minds. De har medvirket på hans plader, og selvfølgelig været interessante partnere, for den århusianske musiker. Men da "Morgendagens Tåber" skulle indspilles, havde Poul mest af alt lyst til at tage på landet medbringende et mobilt studie og en lille flok musiker-venner, der senere kunne deltage i koncertturneen.
Kurstedet Samsø Bad blev udvalgt, og pladen indspillet på tre uger med efterfølgende mixing i et sommerhus i Hornbæk.
- Ved den forrige LP tog det tre måneders studiearbejde at lave indspilningerne, og det er ikke lige mig. Jeg er for utålmodig til den slags lange arbejdsprocesser.
Og livet på landet betyder - udover en rimelig studietid - også meget for Pouls velbefindende. Han har boet i Århus i de seneste fire år efter at være født og at have tilbragt sit livs første 14 år her, men byen kan han kun udholde, hvis han med jævne mellemrum bor udenfor den.
- Jeg har et lille sted på landet, som jeg bruger om sommeren. Til gengæld er byen rar at bo i, når vi er midt i en grå vinter, fordi her trods alt er flere tilbud, og fordi man ikke mærker vinteren og mørket så meget herinde. For min skyld kunne man godt lukke Danmark fra november til april, for den tid er ikke rar.
Snart fører de vigtige valg Poul Krebs videre til et liv i København. Poul flytter 1. juni, fordi kæresten skal begynde på en danseuddannelse i hovedstaden, og fordi hans nye band "The Bookhouse Boys" bor her.
Han glæder sig på sin vis til at flytte til København, fordi den by bringer endnu flere tilbud og muligheder ind i hans liv. Men han ved også godt, at det vil være en fornøjelse at komme tilbage til Århus med jævne mellemrum - selv om han kan blive "hamrende træt af byen" - fordi han har venner her. Og han er temmelig sikker på, at han og familien om nogle år vender tilbage til Århus for at bo.
Pouls tid til interview denne morgenstund er ved at være udløbet, for formiddagen byder på endnu en aftale, som skal overholdes. Kæresten er for længst taget afsted til sine pligter - efter et kærligt kys til Poul og Anna - og nu skal Poul lige klæde datteren på og have anbragt hende i barnevognen, før han forlader hjemmet. Det gode ved at have en aftale i hjembyen - fremfor udenbys - er, at man nemt kan have Anna med sig. Det trives både Poul og Anna tydeligvis med.

(Af Helle Holm, Foto: Dan Jakobsen. Århus Stiftstidende, onsdag 15. maj 1991)

LUK VINDUE