|
På denne side kan du læse om
perioden omkring Forbandede Vidunderlige Tøs (1999) Du kan klikke på det pågældende billede for at læse artiklen. Mange tusinde TAK til Karin for
materialet. |
|

Poul Krebs skrev, sammen med Stig Kreutzfeldt, sangen
"Selv En Dråbe". Du kan gå til siden Medvirker på for at læse mere om
sangen. (Du kan klikke på billedet for at se det i stor
størrelse) |
|
 Poul Krebs og hans guitar blev lørdag aften leveret som
en fødselsdags-overraskelse fra festivalen til folket. Og det kan nok være,
at han på næsten-hjemmebane gjorde sig bemærket i konkurrencen: Fyld
pladsen på kortest tid. Han spillede "Spilde Min Tid" og "Johnny Han Var
Lige Ved At Blive Sindsyg". 25. august udkommer hans nye album "Forbandede
Vidunderlig Tøs". |
|

| Poul Krebs er på banen med nyt album efter
sommerferien. Sæsonen for krebsegilder. |
|

|
|

|
Poul Krebs' nye CD er en lille skinnende juvel. |
|

|
Hans seneste CD er det bedste, han har forfattet, arrangeret og indspillet i sin
snart 25-årige karriere. |
|
|

|
Der er lagt op til en stribe landeplager på dette melodiøst stærke
album. |
|

|
Poul Krebs er på vej mod stor kommerciel succes med sin nye CD. De kommende
måneder kan han opleves live over hele landet. |
|
|

Mere end 2000 breve har butiksbestyrer Keld Heick
modtaget fra seere, der ønsker at gense en af kunstnerne fra de 80 udgaver
af Musikbutikken, som Keld Heick indtil nu har været vært for.
Blandt de mest ønskede har været Poul Krebs, og derfor har Keld Heick
inviteret Poul Krebs til at kigge forbi i butikken, hvor han ellers er
helt alene denne gang. (Du kan klikke på billedet for at se det i stor
størrelse) |
|
Forbandede vidunderlige Poul
Poul Krebs har overgået sig selv på tekstsiden samt overhalet alle de andre
danske tekstforfattere med kvanteskridt på sit nye album.
Hvorfor er det sådan, at den mand gang på gang finder ind til hjertekulen af den
danske rock? Poul Krebs har gjort det igen med CD'en "Forbandede Vidunderlige
Tøs" (Sony). 13 melodier og tekster, der i den kommende tid utvivlsomt hænger i
ørene på hr. og fru Danmark.
Et gennemarbejdet studiealbum, som ikke overrasker. Der er absolut intet nyt
under stolen på den musikalske side. Det er Poul Krebs, som vi kender ham fra
"Små sensationer" og "Kosmorama". Det skulle da lige være, at han har været
udenbys og leget med nogle af de store. Vi kan blandt andet på albummets første
track opleve Kenneth Blevins, der ellers spiller sammen med John Hiatt, på
trommer og David Grissom (John Mellencamp) på guitar.
Det klassiske univers
Velkendte melodiøse harmonier. Derimod har Poul Krebs på tekstsiden overgået sig
selv samt overhalet alle de andre danske tekstforfattere med kvanteskridt.
Universet drejer sig om klassiske emner som kærlighed, hverdag og higen efter
det fremmede derude.
Det "eksotiske", der ikke er til at opdrive på Samsø - eller måske er det?
Banale emner, som Poul Krebs formår at hæve op på et niveau, hvor selv den
kritiske lytter må overgive sig og lade sig svæve med derop, hvor himlen kommer
tættere på.
Lad mig følge med
til Kina og Amerika
til dødens dal og verdens tag
til rejsen ender
Lad mig følge med
til natten når endnu en dag
og drømmen får sin virkelighed
og intet mindre
(Lad Mig Følge Med)
Tekster, der ved første lyt virker så uendelig vedkommende.
Det eneste, der springer i ørene, er stemmen. Er det Poul Krebs, der vil lyde
som Nikolaj, ham fra piloterne, eller er det Nikolaj, der vil lyde som Poul?
Nummeret "Spilde Min Tid" har en klar "Nikolaj-sound", det irriterer.
Jeg sætter mig ud over det og nyder helheden, et gennemsyret godt album, leveret
af Poul Krebs.
(MB)
|
|
Poul Krebs har endnu engang begået en CD fyldt med smukke
socialrealistiske ballader
(5 stjerner
* * * * *) Forbandede vidunderlige tøs/Sony/Pladecompagniet

RIBE - Anmelderne var ikke entydigt begejstrede, da Poul Krebs gav koncert på
Tobakken i Esbjerg i efteråret 1999. »Lidt tam«, var dommen over en
længerevarende Danmarksturné.
Tam, kan man til gengæld ikke kalde hans seneste CD-udspil. Med vanlig sikkerhed
har han skruet en lang række melodiske ballader sammen med tekster, der rammer
dybt ind i sjælen.
Poul Krebs er den han er, hvilket bedst beskrives med et citat fra sangen »Den
jeg er«:
For jeg kender en klovn, når jeg ser en, og jeg har lige set en i et spejl men
han smilede tilbage og så var det han sagde - hvad var det nu han sagde? Han
sagde: Lad mig være den jeg er...
Hvor Poul Krebs brugte en del af de samme musikere på både »Små Sensationer« og
»Kosmorama«, så er hele bandet blevet godt og grundigt skiftet ud på »Forbandede
Vidunderlige Tøs«. Det kan der naturligvis være gode grunde til, og resultatet
er da heller ikke blevet ringere af den grund, snarere tværtimod. »Forbandede
Vidunderlige Tøs« er nok en af de mest helstøbte af Poul Krebs' CD'er til dato,
og endnu en gang beviser han, at han er en af Danmarks helt store troubadouere.
(Af John Garp)
|
|
Højaktuelle Poul Krebs kommer til Grenaa for at give
koncert i Grenaa-Hallen den 3. november!
Den kendte århusianske sanger, sangskriver og musiker, Poul Krebs, lægger vejen
forbi Grenaa den 3. november for at give koncert i Grenaa-Hallen i Kulturhuset
Pavillonen. Det sker i forbindelse med hans Danmarksturné her i efteråret 1999,
der søsættes i kølvandet på hans splinternye pladeudgivelse »Forbandede
Vidunderlige Tøs«, der blev sluppet løs i handelen onsdag i sidste uge. En
samlet dansk anmelderskare i dagspressen var enige om, at det er en Poul Krebs i
topform, der er klar til at indtage diverse pladekøbere og spillesteder over det
ganske land. Jyllands-Posten svingede sig helt op på de seks stjerner af seks
mulige i sin anmeldelse af CD'en. Det er Østdjurs Musikforening, der har formået
at få den højaktuelle Poul Krebs og hans band til at lægge vejen forbi Grenaa
undervejs på den forestående Danmarksturné.
Poul Krebs fik sit helt store folkelige gennembrud med »Små Sensationer« i 1995,
der ikke mindre succesfuldt blev fulgt op med »Kosmorama« i 1997. »Forbandede
Vidunderlige Tøs« skal således leve op til de forventninger, som disse to
foregående udgivelser har affødt, og det skulle efter sigende være lykkedes til
fulde.
Det er første gang Poul Krebs gæster Grenaa med en koncert efter han er blevet
folkeeje med sange som »Sådan Nogen Som Os« og »Johnny Han Var Lige Ved At Bli'
Sindssyg«. Inden det kom så vidt for Poul Krebs nåede han at udgive en 8-9
plader med meget små salgstal inden gennembruddet med de små sensationer i 1995.
(30-08-1999)
Poul Krebs i Grenaa
Østdjurs Musikforening har den glæde at kunne præsentere Poul Krebs i
forbindelse med hans forestående turne: Forbandede vidunderlige tur. Det sker
den 3. november i Pavillon Hallen.
Sidst han lagde vejen forbi Grenaa var i forbindelse med udgivelsen af
»Morgendagens Tåber«. Siden da er der sket meget. Han har virkelig slået sit
navn godt og grundigt fast i folks bevidsthed med de 2 sidst udkomne album: "Små
Sensationer" og "Kosmorama". Hans sidst nye udgivelse "Forbandede Vidunderlige
Tøs" ser ud til at slå alle rekorder i Poul Krebs regi. Den har fået de danske
musikanmeldere op af stolene og fået dem til at hoste op med de flotteste
musikanmeldelser, der længe er trykt i den danske presse. Vi kan kun konstatere,
at han har gjort det igen. Han har igen formået at tryllebinde de danske Poul
Krebs entusiaster med en række velklingende melodier, tilsat de underfundigste
tekster, som kun Poul Krebs forstår at formulere dem.
Til koncerten den 3. november vil der blive mulighed for at høre dette
musikalske mesterværk. Ligeledes vil der blive rig mulighed til at synge med på
de gode, gamle ørehængere, som vi alle kan synge med på. Måske finder vi ud af,
hvorfor Johnny var lige ved at blive sindssyg?
Alle disse herligheder leverer han i et tæt samarbejde med sit velspillende band
bestående af: Per Christian Frost, guitar - Bjarne Nygaard Nielsen, guitar -
Allan Nagel, bas - Lars Daugaard, trommer - Morten Buchholtz, keyboard - Gry
Harriet & Pia Trøjgaard.
(25-10-1999)
|