Velkommen Nyt på siden Fanklub " Young"  Poul Albums Singler Akkorder Medvirker på Billeder Links  

På denne side kan du læse om perioden omkring Det Minder Lidt Om Eventyr (2000)
Du kan klikke på de pågældende billeder for at se dem i stor størrelse.
Mange tusinde TAK til Karin for materialet.

Den pludselige succes efter mange år som arbejdsmand på rockscenen var ved at slå benene væk under Poul Krebs.

 

Krebs' eventyr (5 stjerner * * * * * )
Poul Krebs: DET MINDER LIDT OM EVENTYR
Dobbelt-CD, 135 minutter, Sony Music
UDKOMMER I DAG

Poul Krebs fik sit store - fortjente - gennembrud i 90'erne, og med en stribe glimrende plader blev han omsider folkeeje.
Han har solgt over 600.000 plader og det er blevet til flere end 1000 koncerter med skiftende bands.
Nu kan Poul Krebs og hans herlige sange nydes i en lille box, der rummer en studieplade og en liveplade - hvilket så afgjort er den eneste rigtige måde at præsentere Poul Krebs på, for han har styrker begge steder.
Sætter rummer en stribe af hans mest markante sange, og der er også blevet plads til tre nye: En (unødvendig) opdatering af "Johnny", der passende har fået titlen "Johnny 2000" samt sangene "Aldrig Sig Aldrig" (i duet med Nina Forsberg) og "Kommer Solen Frem". Ingen af de tre nye indspilninger imponerer, men så er der så meget andet at glæde sig over. En række af klassikerne er blevet remastered og står derfor meget rene og klare.
Glimrende - og relevant - udgivelse med en af landets stærkeste forkæmpere for modersmålet.
(
Af UFFE CHRISTENSEN)

Fem eksklusive koncerter med Poul Krebs & Band:
Med udgivelsen af dobbeltalbummet "Det Minder Lidt Om Eventyr", samlede sangeren og sangskriveren en del af kataloget fra den lange karriere. Med mere end 25.000 solgte på bare 3 uger ­ blev albummet endnu en succes for Poul Krebs, der op igennem 90'erne har solgt mere end 600.000 albums.
Med samme overskrift som opsamlingen - nu blot tilføjet "SANGE & HISTORIER" - drager Poul Krebs i marts/april 2001 på en kort tur til nogle af landets koncertsale, for ved fem eksklusive koncerter at optræde med en række af sine sange og de dertil hørende historier. Poul Krebs har valgt at fejre det retrospektive album med disse koncerter:
Odense Koncerthus, tirsdag 27. marts
Tivolis Koncertsal, onsdag 28. marts
Vejle Musikteater, torsdag 29. marts - klik her for at se sætlisten
Esbjerg Musikhus, fredag 30. marts
Musikhuset, Århus, mandag 2. april
Koncertsalene er valgt for deres unikke lyd ­ og for at give publikum en helt anden mulighed for blot at læne sig tilbage og nyde de mange gode sange, der er signeret Poul Krebs. Bandet ved disse fem koncerter er ikke helt det Poul Krebs plejer at optræde med ­ og det vil sandsynligvis være eneste chance for at høre Krebs' sange fortolket af netop disse fine musikere.
Fra det faste turnéband kommer guitaristen Per Chr. Frost og rytmegruppen med bassisten Allan Nagel og trommeslageren Lars Daugaard. Bag piano og orgel finder man den unikke N. O. Thorning, der bl.a. medvirkede på Krebs-albummet "Små Sensationer". Og endelig har Poul Krebs ved disse koncerter ønsket at præsentere en af den norske musikscenes velbevarede hemmeligheder, den normalt i USA bosiddende sangerinde og guitarist Claudia Scott, der udover at være fuldt band-medlem også vil få lejlighed til at præsentere et par af sine egne numre.

Følgende 8 billeder stammer alle fra "koncert-brochuren".

Poul Krebs: Man skal ikke underkende effekten af, at det rører én, når 10.000 mennesker synger ens sange. Det er da en dejlig fornemmelse.

 

Poul Krebs tilbød Jacob Haugaard igen at være "gæsteguitarist", hvis han altså begynder at øve sig nu.
(Billede)

 

Til toppen af siden

Tilbage til siden "Young" Poul

Nedenfor kan du klikke for at komme til de andre dele af "Young" Poul

1976 - 1981 • Krebs Band • Hvor Gaden Blir Til Sand • Det Blå Hotel • Langt Fra En Ordentlig By • Fri Som Et Forår • Morgendagens Tåber • Sangbog • Strejfer • Texas 1992 • Små Sensationer • Kosmorama • Forbandede Vidunderlige Tøs • Det Minder Lidt Om Eventyr • Bog om Poul Krebs • Striber Af Lys • Skabet • Usund Skepsis 03