Krebs
ligger henslægt på den store scene. Smilet er mere åbent end det lidt underlige,
mellemfornøjede af slagsen, hvormed han præsenterer sig på turné-plakaten ude i forhallen. "Jeg har lært at man skal være i ekstrem god form, når sådan en tur starter. De sidste tre uger har jeg løbetrænet og alt muligt andet. Og nogle af os regner med at løbe undervejs på turneen," siger Poul Krebs. Det er dagen før dagen, hvor 43-årige Krebs' Danmarks-turné begynder.
Frem til julemåneden vil han, bandet og de uundværlige roadies - de hårdarbejdende altmuligmæn bag scenen - slå lejr med deres rockcirkus cirka 30 forskellige steder i landet. De vil omsætte for et ukendt millionbeløb og holde gang i den biks, som et stort rocknavn også altid er. Og forsøge at
holde det forbandede, vidunderlige turnéliv ud.
Tunge, tekniske problemer
De sidste forberedelser gøres på den scene, hvor det hele skal starte på spillestedet Tobakken i Esbjerg. Bandet har boet i Esbjerg hele ugen op til
premieren, og med undtagelse af tunge, tekniske problemer med et nyt monitorsystem, har det været dage, hvor det mest gjaldt om at tøjle optimismen.
Med 65.000 solgte eksemplarer på en måned tegner Krebs' seneste CD "Forbandede Vidunderlige Tøs" til at blive en endnu større sællert end hans hidtil største, kommercielle succes "Små Sensationer", som immervæk befinder sig i 200.000 danske hjem.
"Vi går og skraber lidt i manegen nu. Det er sku' sådan noget cirkus, du... Vi glæder os helt vildt til at komme til at spille", siger Poul Krebs vistnok, for en roadie insisterer samtidig på at checke trommelyd få meter bagved.
Ekstrem tolerance
Krebs reagerer overhovedet ikke på larmen. Sådan er der så meget, når rockmusikere er på tur. En ekstrem tolerance på snart sagt alle planer er nødvendig, hvis musikken skal nå frem og ud over scenekanten aften efter aften efter aften. I by efter by efter by. "Vi rejser rundt sådan lidt ved siden af virkeligheden, ikke? Ligesom på ferie er livet helt ekstremt enkelt: Du skal koncentrere dig om én ting, og kun den. Man lever i en osteklokke på sådan en tur, vi guides rundt af turmanegeren, alting er lagt til rette. På den måde er det et luksusliv.
Udfordringen er det, som lyder som det nemmeste, nemlig at holde til det", smiler Poul Krebs og uddyber det med osteklokken og virkeligheden udenfor:
"Når man står og spiller, så kigger man ned på publikum, som står nede foran. De skal op og i skole og på arbejde dagen efter, vi skal ned på hotellet og dagen efter videre til en ny by, hvor vi fra scenen står og ser på folk, som skal op og i skole og på arbejde, mens vi skal videre til en ny by... Sådan en turné er også noget man bliver sindsyg af..."
Stoffer og damer
Alle
ved, hvordan verdensstjerner undgår netop den kuller, men måske pådrager sig en
anden. Stoffer, damer og smadrede hotelværelser hører med til myten om
rock'n'roll på landevejen.Men Poul Krebs er altså fra Danmark, har passeret de 40 og er vist for afslappet til den slags:
"Der er festen i sådan en turné. Men der er også disciplinen. En koncert er ekstremt fysisk krævende, og når man så er færdig med at spille, føler man sig alligevel friskere end nogensinde... Jeg er ikke hard-core afholdsmand, når jeg er på job. Jeg finder mine egne grænser".
Krebs kender folk i branchen, som efter en turné tager to døgn ekstra på hotellet for at finde sig selv, før de igen skal hjem til familien. Krebs selv klarer sig i den forbindelse med de to timers færgesejlads til hjemmet på Samsø, hvor konen og datteren på ni bor.
"Når man så er hjemme, så hader familien én, fordi man er så fraværende. Du går rundt ved siden af dig selv".
(Af Ole Hansen - Foto: Tonny Sørensen)