Såvel anmeldere som fans har taget fantastisk godt imod Poul Krebs´ 12. album Forbandede Vidunderlige Tøs, der udkom d. 25. august.
Albummet har allerede rundet de 34.000 solgte ex. og aviserne har været fyldt med store ord og meninger om Krebs´ nye udspil.
Der citeres:
"En stor - en meget stor - plade fra Poul Krebs." (Jyllands Posten, 6 stjerner)
"Og aldrig har han været så tæt på en ægte vare. Musikerne han omgiver sig med er eminente og så klistrende sammenspillede, så det er den rene fornøjelse." (Ekstra Bladet - 5 stjerner)
"Grav Dankortet frem af lommeulden. Og glæd dig over 47 minutter og otte sekunders helstøbt dansk pop." (BT - 5 stjerner)
"...intet nyt er i dette tilfælde godt nyt og man kan have ondt af de prosaiske sjæle, der afskriver hans uopstyltethed som banal. De ved ikke hvad de går glip af." (Information)
"En af de sidste danske rockstemmer, der virkelig bruger sproget til noget." (Zoo Magazine, 4 stjerner)
Forbandede Vidunderlige Tøs er indspillet i New Orleans, Austin og på Samsø. For på den måde at nuancere sangene, med forskellige musikeres signaturer, og ikke mindst de forskellige stemninger og traditioner der ligger i musikstudier andre steder i verden. På albummet medvirker bl.a. trommeslageren Kenneth Blevins fra John Hiatt´s netop gendannede band Goners samt guitaristen David Grissom (mangeårig sideman for John Mellencamp og senest frontfigur og afløser for afdøde Stevie Ray Vaughan i Double
Trouble).
Spørgsmål fra en fan: Hvilke af dine egne sange er dine favoritter?
Poul Krebs: Det kommer an på tidspunktet på dagen... morgenvækning helst med
Willy & Mig og la’ natten slutte med En Sporvogn...