10 SPØRGSMÅL TIL KREBSEN

Hver dag under Midtfyns festivalen finder B.T. en gæst og en stjerne og lader den første stille ti spørgsmål til den sidste. I dag konfronterer vi Poul Krebs.

Hvordan er det at spille på Midtfyn?
- Det er jo optimalt i dag. Sidste år spillede vi sødag efter tre dages regn og rusk, så jeg synes både publikum og vi har fortjent det gode vejr.

Betyder det noget specielt at spille her i dag?
- Det er en stor mundfuld, for det er min første koncert med et helt nyt bandog så på en så stor scene.

Har du set Midtfyn udenfor scenen?
- Jeg er først lige kommet, men det er et fantastisk syn bare at køre igennem og se hele teltlejren.

Hørte du Aerosmith torsdag?
- Desværre. Men jag har læst om den, og der tænkte jeg: "Shit, nu er alle superlativer brugt".

Har du nogle gode oplevelser fra Midtfyn?
- Jeg tror sku' ikke, jeg har nogle dårlige. Jeg har et specielt forhold til Midtfyns fordi peter Færgemann i sin tid finansierede min anden LP, da jeg ikke havde noget pladeselskab. Og så har jeg spillet her seks-otte gange.

Hvordan er det, når publikum genkender dine sange og synger med?
- Hvis de synger ordentligt føles det meget godt, ha ha, altså nu har vi øvet og øvet ikk'...

Har du noget nyt musik på vej?
- Rent faktisk er jeg lige blevet færdig med en ny plade, "Forbandede Vidunderlige Tøs", som udkommer den 25. august.

Ka' du li' Odense Pilsner?
- Vi havde en gammel én liggende i bilen fra sidste år, dén har jeg smagt bedre. Men jeg kan bedst lide lokale øl, så jo.

Er du tilfreds med servicen backstage?
- Det var et internt spørgsmål. Ja, der er altid en enorm god stemning her.

Hvor meget går du op i anmeldelser?
- Det er altid fedt at få gode anmeldelser, det er jeg vild med.
(Af Dennis Drejer)

LUK VINDUE