
I går mødtes musikere og miljøfolk til fadøl
og sandwiches i Greenpeaces nye lokaler i København for at fejre fødslen af den
nye miljø-LP. Den musikalske bagmand bag Krebs Band og chefguitarist Knud var
blandt Greenpeaces fadølsdrikkende gæster.
Poul Krebs: -Jeg har skrevet
sangen "Sirius - Troen og Håbet" til den nye plade, og vi er meget glade for på
denne måde at kunne være med til at støtte et godt formål.
-----
John Madsen (Greenpeace): ..... Musikerne har været meget imødekomne - vi har faktisk haft langt flere henvendelser, end vi kunne bruge til pladen, så vi har kunnet vælge og vrage.
Peter Bøgh (anmelder): ..... Og så til LP'ens store overraskelse: debuterende Krebs Band. Sanger og sangskriver Poul Krebs har skrevet en af pladens stærkeste sange, "Sirius - troen og håbet", der nok skal gå hen og blive slagsangen for Greenpeace-pladen. Stilen er umiskendelig Dylan'sk trad. rock, men Pouls udtryk er originalt, personligt og fuldt ud overbevisende. Knud Møllers kraft- og udtryksfulde guitararbejde skal nævnes, - flot solo, effektive fillins, udmærket. Hvis Krebs Band's øvrige produktion lader formode at holde højde med, hvad dette nummer synes at love, da kan vi byde et navn velkommen i rækken af store danske rockgrupper. .....
NN (anmelder): ..... Krebs Band, der repræsenterer den århusianske scene sammen med Gnags og TV-2, markerer sig også høreværdigt med en hjertevarm hyldest til dem, der ikke bare taler, men sætter liv og lemmer på spil: "Sirius kæmper for os, der bare slås for at holde troen og håbet". Godt brølt, Krebs!
NN (anmelder): ..... Foruden Gnags er det jyske rockmiljø endvidere repræsenteret ved Krebs Band, der iført en ny udvidet besætning netop i disse dage sveder tran i Sweet Silense studiet på Amager, hvor den nye Greenpeace-LP optages. Krebs Bands musikalske bidrag har fået den poetiske titel "Sirius - Troen & Håbet" og det er bandets kapelmester og sangskriver selv, der står bag det nye nummer.
Henrik Piil (anmelder): ..... De øvrige numre er nok tilegnet Greenpeace, men med tekster som er gruppernes "egne". Her må Krebs Band fremhæves for en tekst der er helt loyal og sikkert udtrykker de passives sympati med Greenpeace.
Poul Krebs: ..... Vi er vist det eneste orkester på "Greenpeace" pladen, der ikke har lavet sangen på opfordring. Jeg havde lavet den før, og vi blev enige om at sende den over til Greenpeace, så de kunne bruge den til hvad de havde lyst til. De skrev straks tilbage og fortalte om pladeprojektet og spurgte, om vi var interesserede i at være med.
| Se girokortet Greenpeace brugte - læg specielt mærke til
bagsiden... (Du kan klikke på det for at se det i stor størrelse). |
![]() |
Mange tusinde TAK til Birger for alle disse udtalelser og girokortet...