4 Stjerner * * * *
Og
så siger man, at nostalgien ikke er, hvad den har været!Så spørg og lyt til sangeren fra Samsø, Poul Krebs.Det er en herre der ved, hvad nostalgi, ensomhed, sentimentalitet, indeklemthed og småulykkelig ungdomskærlighed er. Han svælger i det, når han skriver sine sange. At han svælger i det, er ikke negativt ment. Ikke et eneste sekund. Han er ligefrem en mester i at græde snot, når han med sin nasale og meget personlige klokkerene stemme synger om telefoner der ringer døgnet rundt, (TeleDanmark må elske Krebs), halvmåner der lyser på den mørke himmel, ensomme og lange nætter helt derude, hvor kragerne vender, besøgende i drengetidens biograf Kosmorama i århus osv. osv.
Sådan noget er forbandet svært at sætte ned på ord, uden det kommer til at virke latterligt patetisk. I Poul Krebs' verden er der ikke et eneste ord, der virker ynkeligt eller ufrivilligt grinagtigt. Man kan måske trække lidt på smilebåndene. Det er helt fint.
Guld på forhånd
Pladekometen fra 1995, nydelige, pæne, velklædte og ædruelige Poul Krebs har begået en ny skive, "Kosmorama". Den har i øvrigt allerede solgt til en guldplade. Dagen før den udkom i forgårs var den forudbestilt i 25.000 eksemplarer. Så succesen er sikret på forhånd. Der er også noget at leve op til. Poul Krebs' egentlige gennembrud som stjerne på den danske scene, "Små Sensationer" nåede et salgstal på godt og vel 150.000 eksemplarer! Om det nye produkt "Kosmorama" kan det?
Mere ironi tak
Sikkert ikke. Fordi der mangler et par reelle deciderede sing-along-hits, der smasker lige inde i roen. Ikke fordi Poul Krebs på "Kosmorama" ikke skriver ørehængere. Det gør han. Og han bevæger sig stadig rundt i den såkaldte rootsmusik. Altså den der basale, amerikanske country-folk-stil, hvor han har skiftet den støvede prærie og de store landeveje ud med Mols bjerge og kajen i Kalundborg.
Som kollega Allan Olsen er Poul Krebs først og fremmest en god historiefortæller. Han er bare småulykkelig hele tiden. Der er ikke noget der rigtigt er, som det helt skal være. Så mangler han også Allan Olsens fandenivoldske sarkasme og bidende ironi. En anelse mindre sentimental indstilling ville pynte gevaldigt på Poul Krebs' tekstunivers.
Musikermæssigt er der intet at klage over. Det er noget af at A-hold, Krebs omgiver sig med. Ikke mindst den danske Mark Knopfler, guitaristen Knud Møller fra Johnny Madsens band. Hold da kæft, hvor er den mand god.
(Af Peter Nørgaard - Foto: Viggo Landau - bragt i Ekstra Bladet fredag 28. februar 1997).