Poul Krebs har netop udsendt sin nyeste CD, "Kosmorama", og forventningerne er store efter mega-succesen "Små Sensationer". Men det ryster ikke sangeren.
Poul
Krebs skænker kaffe og samler smilerynkerne i noget, der kunne ligne
tilfredshed. Tilfredshed med, at færgen fra Samsø - der bor han - kunne komme i
land i Hou, men også en vis tilfredshed med "Kosmorama", den nyeste CD fra
sangerens hånd.Naturligvis sidder mange Krebs-fans med en vis forventning efter gigant-succesen med den forrige plade "Små Sensationer" , der efterhånden har solgt over 150.000 eksemplarer. En forventning, som tilsyneladende ikke har udmøntet sig i en særlig nervøsitet hos den populære sanger.
En stemning
"Næh, vi har såmænd forsøgt at rendyrke den form, som jeg har spillet i mange år. Musikerne på den nye plade er stort set de samme som på den forrige, og efter at have spillet over 100 koncerter, siden den seneste plade udkom, synes jeg, at sangene på "Kosmorama" lyder meget tæt på livelyd. Pladen er ikke nogen fortsættelse af "Små Sensationer". Den er udtryk for en helt ny stemning, jeg har skabt med de samme folk.Han vil nødigt tale om noget decideret hieraki på holdet, der tæller Knud Møller og Erik Jepsen på guitar, Bastian Juel på bas, Michael Friis, Peter Seebach på percussion samt pianisten Niels Ole Thorning.
"Ikke hieraki, nærmere en form for holdopdeling", forklarer Poul Krebs og uddyber, at Juel, Friis og Seebach indgår i et grundlæggende fællesskab, mens de to guitarister - på trods af flere advarsler om at sætte to stjerneguitarister sammen - fungerer fint sammen med tangentspiller Thorning, når der skal skabes klangflader hen over sangene.
Stemningsskaber
Oven over det hele leverer Krebs naturligvis materialet, og han ser sig selv som en form for stemningsskaber - én der finder den rette atmosfære - mere end han ser sig selv som decideret kapelmester.
"Naturligvis har jeg en vis vetoret", smiler han og nævner direkte adspurgt om årsagen til succesen, at han måske "arbejder på kanten af det dumdristige".
"I mange år sagde jeg nej til de helt store kontrakter - for selv at kunne bestemme tempoet. Jeg skal hele tiden selv kunne være med".
Han fremhæver foruden "Alting Bli'r Krøllet" en sang som "Big Manager" som et fint udtryk for den gode stemning i Krebsens musikalske vennekreds. En stille jazzet J.J.Cale-agtig sang indspillet helt uden forudgående aftaler om "hvem der havde førertrøjen på". Titlen "Kosmorama" leder naturligvis
tankerne hen på en gammel biograf. I sin tid var det Århus' førende biograf og for Krebs et fristed til at give drømmene frit løb på det store hvide lærred.
Collager
"Det er en stor tilfredsstillelse at sidde og høre sangene bagefter og fremkalde billederne af de medvirkende personer for sig. De nye sange er collager af personer, man møder rundt omkring". Her kan man møde konfirmanden med den nye Arena-båndoptager, der pludselig, som en Aladdinlampe, åbenbarer en ånd ved navn Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band. Man kan møde pigen på kajen i Kalundborg, eller i bedste Peter Fonda-stil komme på knallerttur i bjergene på Mols. Eller tage med på Lille Istanbul eller Copenhagen Crown.
En oplevelse
Førnævnte J.J.Cale har Poul Krebs i øvrigt en sjov erindring om. Tilbage i 1977 havde unge Krebs ingen penge og ingen billet, da idolet Cale skulle spille i Århus. Men J.J.Cale var lidt sent på den, og arrangøren Århus Studenterforening ringede den vårgrønne musiker op og spurgte, om ikke han kunne være opvarmning i en halv times tid, indtil stjernen ankom.
Naturligvis, men efter halvandet nummer begyndte publikum at smide mønter op på scenen. Det optrin så J.J.Cale fra bagscenen, og han fik oprigtigt ondt af Krebs og takkede ham mange gange for ulejligheden på grund af hans forsinkelse. Krebs fik Cales visitkort og skulle til enhver tid kigge forbi, hvis turen gik over USA.
"Jeg har nu aldrig mødt ham siden, men oplevelsen har jeg for evigt".
(Af Jørgen Høg - Foto: Peter Overgaard Sørensen)