Poul Krebs om sangene på ”Ku Den Næste Dans
Blive Min?”
Well. Overordnet kunne man vel koge det hele ned til:
- Jeg kom med på fodboldholdet fordi min onkel engang havde haft to landskampe
og forærede mig
bolden!
- Jeg kom med i et band fordi min mor lagde garage til!
- Jeg var mest med på håndboldholdet fordi jeg spillede guitar i bussen hjem!
- Langt senere kom der lidt flere til mine koncerter, fordi jeg havde to kendte
korsangere med…
Eller sagt på en anden måde: Jeg har altid lært at få det bedste ud af det der
nu var - og sådan er det
Forhåbentlig stadig…
THE YOUNG INSPIRATION SOCIETY var navnet på mit første band. Det var nu
langt fra mit band - jeg var den der skulle spille på trommerne når vi fik råd
til dem. Men min mor havde garagen som vi spillede i. Krisen opstod da et af de
mere engelskkyndige medlemmer af bandet afslørede mig i at synge" Make a grave
for the onion soldier" i den gamle Doors klassiker "The Unknown Soldier". Resten
af sangen er en slags snapshots af de mange måder glade dage i Århus i 70erne og
80erne, hvor vi var mange bands der kæmpede om publikums gunst.
GÅR DEN SÅ GÅR DEN er stærkt inspireret af virkeligheden og mit første
møde med det der i den verden kaldes en GSG regning (Går den så går den!)
MESTERVÆRK: Jeg tog et billede af min kone på en ferie i vinter. Et af
den slags hvor offeret ikke aner at hun blev fanget i linsen og bare sidder med
et fuldendt smil rettet mod to møgunger der leger med et par muslingeskaller i
strandkanten.
DÆMONER OG ENGLE: Jeg har ikke læst bogen Engle og Dæmoner, men jeg har
hørt et mexikansk orkester spille på en strand. Det var på en tur til en ø ved
Venezuela. Jeg tog et billede af orkestret og sad længe oppe den nat og drak
Margueritas på altanen med min kone, der af og til stadigvæk får en fortrolig
snak med min mor der døde sidste år.
FORD ANGLIA: En lang historie om et lille land på skovtur i en Ford
Anglia. Og man kan sagtens køre forkert uden at vide hvor man er!
NÅR DET BLIR SOMMER: Jeg tror jeg skrev teksten en aften efter Nyhederne
i TV. Det var ikke nogen god dag og der var ikke een god nyhed - og sneen lå
gammel og beskidt udenfor min dør. Tænk hvis man ku finde en enkelt gammeldags
høflig sætning, man kunne sige til hinanden. Eller hvis det var muligt at holde
en stor fest tværs over kloden, sådan en der ku ryste folk lidt sammen. Det kan
jeg huske at vi gjorde på gymnasiet – og det gik meget godt, så vidt jeg husker.
Melodien stammer fra en skitse jeg lavede sammen med Julie Berthelsen og min
svenske ven Moh Deneb, der også har produceret sangen.
SÅ GODT SOM ALT: Det er nemt at gøre det svært og det er svært at gøre
det nemt! SÅ GODT SOM ALT er indspillet i et absolut ”first take”, første gang
vi overhovedet spillede den sammen – og jeg bilder mig ind at varmen musikerne
imellem også kan høres…
KØEN I QUICKLY: Hvis man een gang i sit liv har ligget med hovedet ud
over kanten og set det gamle ansigt der kigger op på een fra bunden af Grand
Canyon, så har man lyst til at se det igen - også når man står og falder lidt i
staver fredag eftermiddag i køen i Quickly
DRØMMERE SOM OS: går i tråd med Køen i Kvickly og er skrevet da vi vendte
tilbage til byen efter 10 år på øen. Det var fuldmåne og ulvene hylede i byen og
vi tog skæbnen alvorligt med en vis ironi!
1. DIVISION: Mit møde med fødebyen igen. Jeg elsker provinsen, når den
slapper af og ikke blir arrogant - den hører så absolut til i min superliga!
REPARÉR MIN HIMMEL: Dykkersangen som i virkeligheden bare er mit forsøg
på at beskrive mit første møde med verden under havet. Det var så stort for mig
og fjernede alle skyer for mit indre i meget lang tid
DE BLÅ BARAKKER: Min far døde14 dage før jeg skulle konfirmeres, så da
min mor døde for halvandet år siden fandt jeg mig selv på den øverste etage.
Teksten er skrevet på Amtssygehuset i Århus og er tilegnet det personale der på
smukkeste vis fik mig til at føle mig hjemme på en afdeling fuld af omsorg og
kemo. Min mor havde med vanlig skarp humor spurgt mig om ikke jeg kunne spille
en af Kim Larsens sange til begravelsen - det fik hun dog ikke, men De Blå
Barakker var så tæt jeg kunne komme.