Du kan klikke på billedet for at se det i stor størrelse.
LÆNGSEL I ET LANDSKAB
POUL KREBS er klar med ny plade med 11 blå sange
Ugens plade (Af Peter Kargaard)
I dag udkommer Poul Krebs' 8. LP. Den hedder "Strejfer"
og fortæller i efterårets farver om de små eksistenser, der burde føle sig
større.
"Han fik en seddel med hjem fra skolen/ det var
ikke nogen hilsen med "Her går det godt"/ det var noget med ikke at kunne
sidde stille på stolen".
Sådan begynder den århusianske rock-poet Poul Krebs sin
hyldest til outsideren, der efter en masse nederlag finder sit
udtryksmiddel som bokser.
"Så en morgen før nogen fik sko på/ kom han spurtende
der med huen snøret ind/ og sveden den dansed' omkring ham/ som en bisværm
om en sodavand".
Sangen "Sugar Ray" er at finde blandt 11 nye Poul
Krebs-sange.
Hverdagens dramaer
Pladen "Strejfer" er en novellesamling på vers - tilsat
roskmusik. Med enkle midler og åbne sanser drager den 36-årige sanger gennem by
og land. Registrerer hverdagens dramaer; dumhed, druk og drømme. Indfanger
længslen efter lykke. Lukker op for de små stemninger, der rummer de store
almengyldige historier.
Med sine fire Bookhouse Boys er han på landevejen fra
slutningen af oktober og foreløbig frem til jul.
Sangen om bokseren handler om en person, der har fundet sit
redskab og sit udtryksmiddel. Hvorfor skal en person, der kan bokse også dømmes
efter sin evne til at udtale sig ovenpå en kamp? Sproget er ikke det eneste
udtryksmiddel. Jeg forsøger med sangen at sætte focus på andre udtryksformer,
siger Poul Krebs.
Længsel og usikkerhed
Den jordbundne århusianer forsøger med "Strejfer" at indfange
en "blå" stemning, aktualiseret med efterårets komme og rastløsheden ved livet
på turné.
- Længslen, med den indbyggede usikkerhedsfaktor overfor
fremtiden, har altid fascineret mig. Længslen holder hjulene igang og giver
inspiration til at skrive sange.
- Den nye plade er ikke glat, nærmere kantet. Jeg har ikke
ambitioner om at tilfredsstille hele familien Danmark med min musik. Jeg synes
ikke det gør noget at teenagere og folk over 40 ikke er vilde med musikken. Men
jeg må sige, at mit publikum er forbavsende bredt.
Strejferen er en fællesnævner for samtlige sange, fortæller
Poul Krebs, der i maj sidste år fik sig lidt af et gennembrud med "Morgendagens
Tåber".
- Jeg sætter små flag på landkortet. "Strejfer" er meget
dansk, og jeg forsøger at fange en bestemt - måske lidt melankolsk -
efterårsstemning.
Sej skole
På tekstarket til sin nye plade har Krebs noteret, hvor
sangene blev undfanget.
En
regnfuld februardag på Vejle bro gav f.eks. inspiration til sangen om "Stjernen
På Mercedes'en".
Jeg prøver at fange små stemninger, der bliver til historier.
Jeg digter videre og stykker små elementer sammen. Sætter ting ind i en helt
anden sammenhæng. Dén frihed gør det pragtfuldt at skrive sange.
Jeg føler mig som et meget priviligeret menneske. Jeg er,
hvor jeg drømte om at være og er samtidig glad for den lange seje skole, jeg har
været igennem. Jeg skriver om de samme mennesker og skæve eksistenser som da jeg
begyndte.
Poul Krebs har haft nogle af sine største koncertoplevelser
på de små intime scener.
- Det er rart med modspil fra publikum, siger han, og er ikke
bleg for at indrømme, at sangskriverier indeholder en pæn portion selvterapi.
Sangene udspringer på rejser og af egne oplevelser.
Imponerende produktion
-Jeg kan ikke lide at tale for meget om mig selv, siger den
beskedne mand med den imponerende produktion af 8 albums, mere end 500 sange og
langt over 1.000 live-koncerter.
- Man skal passe på ikke at blive for selvcentreret i denne
branche, erkender han.
- Det er sundt at få sat perspektiv på sit liv engang
imellem. F.eks. optrådte jeg forleden ved en kocert for HIV-smittede blødere.
Deres skæbne satte virkelig eget liv i relief. Jeg føler mig meget priviligeret.
- Hvis jeg har en mission, er det at få folk til at føle sig
bedre og større. Som i sangen Clark og Mary fra det seneste album. Det gælder om
ikke at gøre sig mindre end man er.
"Og når lygterne tændes på gade og vej/ og gud og hver
mand ser efter dig/ så er det ikke hr og fru Hvemsomhelst/ - så er det Clark
Kent og Mary Poppins."
(Stiftstidende / Torsdag 1.oktober 1992).