Det er små ting, der fanger Poul Krebs. En stemning, et øjeblik, en sætning.
“Når jeg nu engang er blevet belemret med en så livlig fantasi, så er det et fedt redskab at have. Noget som man ikke behøver at stå til regnskab for. Bare bruge en lille bid et eller andet sted fra, og så bare digte løs på den.”
“Sweethearts” som han skrev til Henning Stærk blev undfanget under en rejse i USA. “Jeg mødte en pige i et cafeteria ude på landevejen, som fortalte mig en historie: Hun var sammen med en anden taget til byen og havde drukket alle pengene op. Hvorefter de tømte ønskebrønden. Hun sluttede historien med at sige: “I guess we drank everybodys dreams”. Hvis hun ikke havde sagt det, var der aldrig blevet nogen sang. Den linie skaber simpelthen sangen,” fortæller århusianeren.
Jeg er altid hamrende nysgerrig. Så det er egentligt et forbandet uhøfligt erhverv at have.”
Gnisten
fra folk“Morgendagens Tåber” er en hyldest til de skæve eksistenser. I “Mr. Harmonica Man” kommer gnisten fra de folk, som vi allesammen går forbi. De, der hænger rundt omkring på banegårdene - for eksempel grønlænderen i Danmark.
“Det er en stolt sang til ham - en hyldest til ham. Han har sin drøm. Ved at det er et besøg, og han skal hjem igen.”
“Det kan godt ske, at det er en romantisering af hele den forpulede problematik med alle de mennesker, som vi ikke kan bruge til noget i vores land. Men vigtigst af alt er, at det er sku en hyldest til ham, som vi går forbi hver dag - og helst bare kigger til den anden side.”
Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Mr. Harmonica Man er tydeligt inspireret af Sergio Leones spaghettiwestern “Once upon a time in the West” med Charles Bronson i hovedrollen. Krebs bruget det til at understrege stoltheden.
Vi må prøve at se hinandens værdier, og ikke bare ynke andres liv og drømme, fordi de ikke lige passer ind i vores normer, mener han.
“Det skriger til himlen, at de mennesker ender i ventesalen, hvor alle andre er på vej et sted hen. Bare fordi vi ikke mener, vi har plads til dem - ikke fantasi nok til at bruge deres værdier,” siger manden, der ikke ved, om han selv hører til morgendagens tåber.
Men han vil ikke missionere.
“Det løb troede man, at man kunne køre i halvfjerserne. Det var langt ude. Det eneste en sang kan gøre, er at sætte til at tænke.”
“Verden er jo så bund-uret-færdig, og lykken endnu mere fantastisk,” spyr en anden rille ud.
Globetrotter
Det er ikke kun prikker på nodepapiret, der driver Poul Krebs. En umættelig rejselyst holder adrenalin-produktionen igang, selv om talrige lande på kloden allerede har været vært for hans nysgerrighed.
“Det er et redskab til at styre rastløsheden,” siger han selv. En måde at udfylde hullerne mellem plade-produktioner og turnéer. Ellers ville han vandre hvileløst rundt, som et dyr i Zoologisk Have. Rejsetrangen er naturligvis en hyppig gæst i skriveriet.
“Hvis ikke jeg kan have muligheden for at rejse, når det bliver surt i Danmark, så er det ingenting værd,” forklarer rock-skribenten og ballade-mageren Poul Krebs. Han er notorisk modstander af dansk regn og gråvejr. Men efter en rejse får Danmark altid ny glans.
Samtidig er rejserne en herlig måde at nyde livet på - sammen med kæresten og datteren på 11 måneder.
Puritaner
“Fri Som Et Forår” var lidt af et udstyrsstykke. Pladen blev indspillet i fem studier i ind- og udland med flere forskellige producere. Mellem 25 og 30 mennesker optrådte på pladen - deriblandt trommeslageren fra The Who og bassisten fra Simple Minds.
“På “Fri Som Et Forår” fik jeg selvfølgelig prøvet nogen ting af. Men den her plade er meget mere mig. Den føles rigtig.”
På den baggrund går han ikke så højt op i, om pladen sælger. Han er først og fremmest tilfreds med resultatet.
I rillerne på “Morgendagens Tåber” har Poul Krebs gravet efter rødderne:
“Jeg er jo mest puritaner,” tilstår han. Slut med de høje mandskor, den markante keybordsound og seks måneders finpudsning i studiet. Nu er der to guitarer, en bas og trommer. “Det andet er jeg alt for rastløs til,” siger manden, der har 6 LP’er og mere end tusind koncerter i bagagen. Derfor var det ganske naturligt for Krebs, at store dele af indspilningen foregik i et gammelt kurbad på Samsø med et mobilt studie.
“Det giver en helt speciel stemning, når man ikke skal koncentrere sig om andet end musikken,” siger Krebs om det månedlange ophold på Kattegatøen. Han er sikker på at “Morgendagens Tåber” ikke var blevet den samme, hvis den var indspillet et andet sted - eller hvis studieproduktionen var efter modellen 9 til 4 hver dag. Under skriveriet og de indledende øvelser inden studieturen er tempoet det samme. Fuld knald på til han er færdig eller styrter. Enten eller.
Skiftende besætninger på skuden har været et stort problem gennem årene. Men det er nu løst via et velfungerende samarbejde med The Bookhouse Boys - guitarist Michael Rasmussen, nordmanden Helge Solberg på bas og Søren Frost på trommer og percusion.
The Bookhouse Boys
I øjeblikket øver The Bookhouse Boys på det ældre Krebs-repertoire inden turnéen, der starter torsdag i Pumpehuset, og som blandt andet runder festivalerne i Roskilde og Skanderborg.
“Det er i høj grad The Bookhouse Boys’ fortjeneste at numrerne er, som de er. Jeg kan huske et tidspunkt ovre på Samsø, hvor jeg dansede rundt i jubeldans over en guitar, som Michael Rasmussen havde lagt på et nummer. Så tager han fat i mig og siger helt koldt: “Hold da kæft. Det er da bare nogle toner.””