Velkommen Nyt på siden Fanklub " Young"  Poul Albums Singler Akkorder Medvirker på Billeder Links

Poul Krebs blev professionel musiker i efteråret 1978. I disse 25 år har han skrevet en audio, der blev præmieret som årets bedste europæiske underholdnings-program, været tekstforfatter og komponist til mere end 500 sange, modtaget kollegernes hæderspris, udgivet 15 albums og givet langt over 1500 koncerter. Der henvises til Pouls egen hjemmeside www.poulkrebs.dk for en uddybende biografi eller man kan gå til siden "Young" Poul for at (gen)opleve højdepunkterne i Pouls karriere. Her kan du læse små citater om Poul - illustreret med billeder.

Juni 2005: Har du en historie som du gerne vil dele med P4's lyttere, så er du nu mere end velkommen til at sende et elektronisk postkort.
Din historie vil blive brugt af Poul Krebs som inspiration, den vil måske ende som en sang på en cd, men det hele starter med at du fortæller... Læs mere på www.dr.dk/postkort

14. januar 2004: Poul Krebs deltager i støttekoncert til fordel for ofrene for jordskælvet i Bam i Iran.
Poul bidrager med ILDSJÆL og DIN BEDSTE VEN.

 

Stjernetræf i Tivoli 2003: Poul Krebs optræder (for tredje gang) til POP FM's store gallashow i Tivolis Koncertsal i København. Poul overraskede ved at give en akustisk udgave af ILDSJÆL... selv bandet måtte bagefter klappe af den præstation... Flot! Derefter fik vi KOMMER SOLEN FREM.

 

Efterår 2003: Så er det i år året hvor Poul Krebs kan sit fejre 25 års jubilæum - TILLYKKE Poul.
Man kan læse mere om Pouls 25 års jubilæum ved at gå til siden Billeder og klikke på Efterår 2003.

 

 

December 2002: Poul Krebs deltager ved DR sportens store sportsgalla. Poul optræder med sangen SÅDAN NOGEN SOM OS.
(Du kan klikke på billedet for at se det i stor størrelse. Det er Flemming Scully der er fotografen).

 

POP FM 2002: Poul Krebs optræder (for anden gang) til POP FM's fødselsdagskoncert i Tivolis Koncertsal i København. Poul sang "Jeg La'r Min Dør Stå Lidt På Klem" og bagefter præsenterede han Søren Sko og  publikum fik en herlig udgave af "Fools Like Us / Sådan Nogen Som Os" .
(Du kan klikke på billedet for at se det i stor størrelse).

Skanderborg festival 2002: Verdens største pladereception.
I anledning af Poul Krebs' nye CD "Striber Af Lys" blev alle på dette års Skanderborg festival inviteret til  "Verdens største pladereception". 10.000 gratis øl og popcorn blev der delt ud for Poul Krebs' nye CD "Striber Af Lys". Derudover fik man en lille forsmag på nogle af de nye numre, og endvidere blev man ført ind i nogle af mysterierne ved at gå til pladereceptioner.
Poul Krebs: "Husk at stå på det ene ben, klap din samtalepartner på skulderen og fortæl om alt det, du har gang i".

"Striber Af Lys" skulle oprindelig udkomme den 12. august, men er på grund af en fejl i trykningen blevet trukket tilbage, og albummet bliver nu trykt om. Mens de fleste af de mange tusinde må vente til mandag 19. august før de kan sikre sig "Striber Af Lys" - var der 100 festivaldeltagere, der fik chancen allerede her ved pladereceptionen.
Formanden for festivalen havde foranlediget, at Musikhuset i Skanderborg havde fået 100 signerede udgaver af "Striber Af Lys" til salg. De blev revet væk på få sekunder fra salgsboden på festivalen.

Du kan høre et interview med Poul Krebs ved at klikke her (det varer 2 min. og 5 sek.)
Mange tusinde tak til Nikolaj Vraa fra Radio2 for interviewet.

 

Sommeren 2002: Poul Krebs' eneste festivalgig denne sommer fandt sted fredag den 5. juli på Midtfyns festivalen - og Solen Kom Frem! Med fire guitarer og to trommeslagere og præsentation af fire nye sange ("Jeg La'r min Dør Stå Lidt På Klem", "Perler", "Har Du Druknet Dine Drømme" og "Hvis Bare Du Var Her") var det en særdeles rocket, heftig og intens udgave af nye sange og gamle klassikere publikum fik.
(Du kan klikke på billedet for at se det i stor størrelse).

Skive Theater 2001: I samarbejde med Skive Kultur- og Fritidsfond er vi med til at gøre en helt speciel koncert i Skive mulig. Det er derfor ikke så lidt af en ære, at Poul Krebs tænkte på os her i Skive, da turen skulle laves. Vi er glade for, at Poul Krebs har valgt Skive til dette spændende arrangement, som han kalder: INTERNATIONAL SINGER & SONGWRITER AFTEN.
Interview til månedsmagasinet IN, 2001:

Han har fået stjernestatus, taler klingende jysk og har en varm udstråling. Han føler sig mere som sydlænding, selv om han for de fleste er indbegrebet af danskhed. Mød 45-årige Poul Krebs, der snart skal være far for anden gang, i en samtale om succes, kærlighed, bagning og drømme, der er bedst, lige før de går i opfyldelse.

Du kan klikke på billedet for at læse artiklen.

Sommeren 2001: Her deltager Poul Krebs på ShowStars fodboldholdet. Til stor glæde for os fans er der ingen fare for at Poul skifter branche... Alle taler nemlig om Pouls brændte straffespark. Poul selv nævner sin helflugter på overlæggeren - og ja, den var flot - men: "Den skal jo altså over stregen, Krebs!"
Billede: Michael Laudrup, Michael Falch, Brian Laudrup og Poul Krebs. (Fotograf Palle Brix - 17.august 2001)

Du kan klikke på billedet for at se Anitas billeder fra kampen i Randers.

 

Sommeren 2001 var Poul Krebs og band at finde på Danmarks største rullende rockfestival, Grøn Koncert, der blev overværet af godt en kvart million gæster. Læs mere om koncerten i København under Billeder.
(Du kan klikke på pressefotoet eller billedet fra Blokhus for at se det i stor størrelse).

Poul Martin Bonde: Jeg tror det er på hele holdets vegne, når jeg her siger tak for den modtagelse der blev Poul Krebs og bandet tildelt under koncerterne i Danmark i marts/april 2001. Personligt hører nogen af koncerterne til de bedste jeg overhovedet har hørt med Poul, i de mere end 15 år jeg har kendt ham - ikke mindst på grund af den intense stemning blandt publikum, der kunne resultere i næsten knappenålsagtige stilhed i enkelte øjeblikke. Sådan når alt bare var perfekt og bandet nærmest voksede sig sammen til en fælles organisme. Øjeblikke af den slags man bare ønsker bliver ved - og som jeg garanterer for har rørt sangeren og sangskriveren selv. Som eksempelvis i Tivoli, hvor han simpelthen måtte opgive et ekstranummer på grund af for stor klump i halsen...

 

POP FM 2000: Samsøs musikkrumtap nr. 1. Gav den gas til vores fødselsdagskoncert og levede op til den favoritværdighed som livemusiker, han efterhånden har opbygget gennem sine mange koncerter. Poul bidrog med sangene "Kommer Solen Frem" og "Sådan Nogen Som Os".

Den 10. november 2000 optrådte Poul Krebs (sammen med Mette Lisby) ved et arrangement på Park Café i København. Jeg fik en autograf den aften, så hvis man vil se Pouls autograf - når han står med det ene ben på vej ud af døren og så alligevel tager sig tid til at give en autograf - ja, så klik på 'papiret'.

Poul Krebs og Nina Forsberg ved generalprøven ved Plan Show 2000 med sangen "Aldrig Sig Aldrig". Sangen fik i øvrigt sin verdenspremiere ved fredagsrock i Tivoli, sommeren 2000.
(Du kan klikke på billedet for at se det i stor størrelse).

Skanderborg Festival 2000: Succesen kommer jo ikke af sig selv, og det skal være Krebs velundt at have indtaget en absolut førende rolle på den traditionelle danske rockscenes landshold efter mange års hårdt arbejde i superligaen og i 1. division.

Holstebro 2000: “Krebs'omaner” lukket ud i det fri. Ene mand. Med sin guitar. Og med sin stemme.
Her ville nogle musikere falde igennem. Ikke Poul Krebs. Lørdag sluttede han sin Danmarksturné af med at date sine fans i Holstebro under åben himmel - for første gang. For et kort øjeblik hægtede han sit band af, gik solo og trængte igennem tusmørket og dejlig-dybt ind i hjertet på alle vi andre derude på anlæggets bænkerækker, der på mirakuløsvis holdt sig tørre - og rørte et eller andet.
Den kreb'ske stemme har noget forunderligt følelsesladet over sig - præcis som troubadourens lancering af aftenens eneste nye sang "Kommer Solen Frem", der handler om at ta' det liv, dér hvor det er.
- Ta' godt imod den, den er ny og lidt utryg ved det!
Dét havde den nu ingen grund til. Poul Krebs var blandt venner, der har spillet Kosmorama og Forbandede Vindunderlige Tøs tilstrækkelig mange gange til, at de kunne de veldrejede tekster bagfra og forfra.
Knap 1.500 hørte suset. Lidt for få.
- Vi havde da håbet på, at der var kommet nogle flere. Det gør man hver eneste gang, man arrangerer noget. Men der er sket meget denne sommer - Hogager Marked i denne weekend, 60’er festival næste weekend... Vi ville hellere have lavet friluftskoncerten i slutningen af august, som vi plejer. Men så skulle vi have sagt nej til Poul Krebs, og det ville vi meget nødigt. Vi har haft et godt samarbejde med Poul Krebs, lige siden han spillede her for 20 år siden foran de berømte syv betalende. Og Poul Krebs selv ville også gerne spille i Holstebro - og prøve friluftsscenen, sagde Jørgen Bang fra JASS umiddelbart efter koncerten.

Sommeren 2000: Poul Krebs & band var at finde på en Open Air koncert i Varde.
Henning Mortensen fra fotosnedkeren i Varde har givet mig tilladelse til at bruge billedet.
(Du kan klikke på billedet for at se det i stor størrelse).

Kløften Festival 2000: Også om lørdagen var der højdepunkter, det første var klart Poul Krebs, som ikke bare samlede mange af de i alt 7000 festdeltagere, men også solen som meget symbolsk begyndte at skinne under hans koncert. Det var den bedste koncert under hele festivalen.

Så er det på lørdag, at Poul Krebs med band afslutter den meget lange turné, der startede i efteråret '99…
Det sidste år har vist sig som lidt af en succes-historie for Krebs, der foreløbig har solgt 90.000 eksemplarer af ”Forbandede Vidunderlige Tøs”, der gik direkte ind som nr. 1 på salgslisten og stadig lå Top 20 mere end 4 måneder efter udgivelsen. Og siden turnéen startede i efteråret, er det blevet til 40 koncerter, hvortil mere end 40.000 danskere har løst billet. Det er med andre ord et sammentømret, velspillende hold, der lørdag aften gæster Store Vega i København.
Poul Krebs har selv udpeget aftenens support-band, Inside The Whale. Og selv om nogen måske umiddelbart vil undre sig over denne konstellation, kan vi herfra oplyse, at det virker!!! Poul Krebs og Inside The Whale er begge leverandører af stærkt personlige sange på dansk. De skriver begge iørefaldende rocksange og krystalklare popmelodier, og frem for alt har de begge masser af liveerfaring og ved, hvordan man tager sit publikum med storm!
De første seks af de i alt 9 fælles koncerter, de spiller, har været udsolgte og succesfulde… De sidste tre bliver formentlig det samme…
(GAFFA Nyheder ved Christian Langballe, 02/03-2000)

1999: Poul Krebs giver koncert i Vejle - og minsandten ikke om Michael Falch er at finde blandt gæsterne...
Billedet har jeg venligst fået af Bente.
(Du kan klikke på billedet for at se det i fuld størrelse).

Tønder festival 1998:
På billederne er det Poul Krebs, Troy Campbell og David Olney.
Det er iøvrigt David Olney der har skrevet den flotte sang If It Wasn't For The Wind som Poul Krebs synger så smukt - sangen findes på Greetings From Song Island, Vol. 1.
Og så har Poul Krebs og Troy Campbell skrevet sangen Why Do You Move So Fast - sangen fik sin verdenspremiere på Brundby Hotel oktober 2000, men er endnu ikke kommet med på et album.
(Du kan klikke på billederne for at se dem i stor størrelse).

1998: Poul Krebs og Ester Brohus ved et "sing a song" arrangement i Amager Bio i København. Billedet har jeg venligst fået af Anni.
(Du kan klikke på billedet for at se det i fuld størrelse).

30/11-1997: Finalerunden fra KEND DIT LAND-TOUREN med undertitlen "Vi Kommer Så Sjældent Ud" blev afholdt i Pumpehuset i København. Med som gæstesolist var Kevin Welch. 
Billedet har jeg venligst fået af Kate - men vi ved ikke hvem fotografen er!
(Du kan klikke på billederne for at se dem i stor størrelse).
Grøn Koncert 1997: Poul Krebs deltager for første gang til Grøn Koncert, der  blev overværet af mere end 200.000 danskere. Udover Poul Krebs & De Små Sensationer deltog Østkyst Hustlers, Thomas Helmig og tv·2.
Billedet har jeg venligst fået af Thomas.
(Du kan klikke på billedet for at se det i stor størrelse).

1997: Lørdag den 12. april gav Poul Krebs koncert i Pumpehuset i København. De tre billeder har jeg venligst fået af Anders 'Støvle' Larsen.
(Du kan klikke på billederne for at se dem i stor størrelse).

De Tre Tenorer alias Steffen Brandt, Poul Krebs og Michael Falch turnerede landet rundt - og for fulde huse - i begyndelsen af 97 med deres akustiske sceneshow.
Mange tak til Styver for billedet.
Du kan se flere billeder af De Tre Tenorer ved at gå til siden Billeder.

Brundby Rock Hotel: Det var i 1995 at Turid "Guf" Hanevold - i kommanditselskab med syv andre - bl.a. Poul Krebs fik idéen med at drive hotellet som et sted, hvor musikere kunne komme og bo og slappe af, øve og spille nogle koncerter i salen. Det er iøvrigt kendt som Danmarks eneste rock-hotel.
På billedet er det Poul Krebs der sidder nederst på trappen i den hvide skjorte - et billede i fuld størrelse kan ses på selveste Brundby Rock Hotel (beliggende på Samsø), som er et besøg værd. Besøg deres hjemmeside:
www.brundby-hotel.dk

En parantes i Poul Krebs' karriere var Trio Treo: Lars Lilholt, John Nørgaard og Ham Selv  - som de gjorde Danmark, Norge og Tyskland usikkert med først i firserne. Faktisk indspillede de et demobånd i et studie i Sønderjylland... men det finder arkæologerne nok engang:)
Billedet du ser her er sandsynligvis det eneste der overhovedet eksisterer af Trio Treo!!!
Mange tusinde TAK til John Nørgaard for oplysning og lov til at bruge billedet.

Poul Krebs var i perioden 1966-68 forsanger i bandet "The Young Inspiration Society". Sangene? "The Onion Soldier" med Doors og "Sletting In Vetter" med Hollies. Poul havde ikke lært engelsk, men guitaristen - Jan Eskildsen - havde til gengæld heller ikke lært akkorder... så det gik lige op!

Til toppen af siden