Du kan klikke på billedet for at se det i stor størrelse.

KREBS BAND SPILLER FOR FATTIGRØVENE

KREBS BAND blev udråbt som et lovende debuterende band ved deres medvirken på "Greenpeace" støtte LP'en.
"Poul Krebs har skrevet en af pladens stærkeste sange "Sirius - Troen og Håbet", der nok skal gå hen og blive slagsangen for "Greenpeace" pladen", skrev Peter Bøgh her i MM.
Det sidste er korrekt, fornemmede vi, da "Greenpeace" kunstnerne optrådte i Falkonerteatret, maj 84. Det første er forkert. Krebs Band er ikke et debuterende band. 2 LP'er er det blevet til - dog med knap så gode anmeldelser. Men i september kommer så LP'en "Nat Nu", der kan gå hen og blive gennembruddet.

Poul Krebs bor i et gammelt hus i Hornslet - en 25 kilometers nærbaneafstand fra Århus. På buffeten står sølvpladen fra "Greenpeace". Poul serverer te, lukker hunden ud og passer ilden i brændeovnen.
"Vi er vist det eneste orkester på "Greenpeace" pladen, der ikke har lavet sangen på opfordring. Jeg havde lavet den før, og vi blev enige om at sende den over til Greenpeace, så de kunne bruge den til, hvad de havde lyst til. De skrev straks tilbage og fortalte om pladeprojektet og spurgte, om vi var interesserede i at være med".

"Har lige skrevet under på, at
jeg er imod at de dumper
radioaktivt affald ud på vore have.
Føler mig lidt fattig, har prøvet
det så tit,
det er lissom om det ik' er nok
i vore dage"
("Sirius - Troen og Håbet").

De gode anmeldelser og deres medvirken på "Greenpeace" pladen har givet Krebs Band et skub frem i lyset. Der har været mange flere jobs på nye steder og større publikumsinteresse. I sommer husker vi dem fra en del festivaler, og på samme tid færdigmixes deres 3. LP med arbejdstitlen "Nat Nu".
"Selvfølgelig betyder de gode anmeldelser noget. I hvert fald kommercielt - men det har betydet lige så meget for os at lave 2 "weekend" plader og stå igennem på trods af knap så gode anmeldelser. Det stiller større krav til bandet både musikalsk, og hvad sammenhold angår. Man må blive ved med at tro på det, man laver. Så længe man får god respons på jobbene, er der noget, der får én til at køre videre".

"Vigtigt at bevare en vis ærlighed i udtrykket"
Krebs Band har altid spillet mere, end de har øvet. Det skyldes blandt andet, at gruppen henter sine medlemmer fra Hjørring, Ålborg, Århus og Hornslet, og det giver selvsagt nogle problemer, når der trommes sammen til øvning. Ikke desto mindre valgte bandet at gå i øvelejr for at være bedre forberedt end nogensinde, inden de i juni gik i studiet hos Stunt Records.
"Vi blev først kontaktet af EMI, der ville lave en plade med os, men det viste sig, at de ville lave noget, der lå langt fra vores udtryk. Derfor sprang vi fra. Ja, til sidst ville de lave det som mit soloprojekt, bruge enkelte musikere fra bandet og studiemusikere for resten. Det er vigtigt at bevare en vis ærlighed i udtrykket og ikke lade sig lede af anmeldere og folk i branchen, selv om vi selvfølgelig også er påvirket af tidens strømninger.
Nu har vi fået en aftale med folk, der - kan vi mærke - tror på os som det, vi er. Derfor vil vi også gøre et godt stykke arbejde. Den her gang vil vi være så godt forberedte, at der ikke er nogle dårlige undskyldninger bagefter", siger Poul med et skævt grin, skænker mere te og lukker hunden ind igen.

"Kvart over tolv - det sidste program
hverken Sverige eller Tyskland har mer'.
Men natten er ung og jeg ved, hvad jeg kan
er vi to kan vi tre gange mer' "
("Drengene Leger").

"Jeg har egentlig aldrig tænkt over, hvad jeg ville, men jeg startede med at lave musik og tekster selv, da jeg var omkring 17. Så mødte jeg Knud (Møller) og Jay (J. J. Dion), og vi begyndte at spille sammen rundt på de små steder. Det var min musik, og om det var folkemusik? - Næ, det var det vel ikke. Det var akustisk musik. Vi startede uden at have øvet ret meget, men stederne var ligesom til det. De folk, der kom der, var ligeglade.
Da vi lavede den første plade, havde vi planer om at lave den elektrisk, altså mere rocket, men det bremsede selskabet (Stuk). De ville hverken have trommer eller noget som helst andet med, men vi var jo så stolte over, at vi havde fået den der pladekontrakt, så vi tog det alligevel".
Pladen udkom 1979, og efter den voksede orkestret. Først kom der bas på, siden klaver og trommer. Og Poul Krebs med venner blev til Krebs Band.
"Den anden plade var meget spontan. Vi spillede den ind allesammen i studiet, og det, vi ikke kunne give den i vellyd og gennemtænkte arrangementer, ville vi give den i spontanitet. Vi havde det skægt i studiet, men det er da en dårlig måde at lave en plade på, og bagefter kan jeg da godt fortryde. Men det betød enormt meget for os som orkester, at vi alligevel fik noget ud af det".

Antennerne ude
"Bilernes lygter i natten
forstyrrer mit billede af dig
kaster ildkugler ind i mit ansigt
skriger jeg er på vej"
("Bilernes Lygter" - det kom sangen dog ikke til at hedde... Den blev døbt "Når Jeg Ser Dig Igen").

"Jeg lytter til meget forskelligartet musik, alt efter hvilken stemning jeg er i. Mine favoritter har nok været Dylan, Springsteen, Jackson Browne og Neil Young, men jeg lytter til al musik, som giver mig en fornemmelse af, at det er et ærligt udtryk og ikke en eller anden smart fidus - det bliver så trættende. Herhjemme er Gnags uovertrufne. De har været så længe undervejs, men holder fast i sig selv. Der er en stemning på deres plader, som jeg håber, vi kan lære noget af".
Når Krebs Band skal have nye numre, foregår det ved, at Poul skriver teksten og laver en skemamelodi. Bandet bearbejder så materialet i fællesskab, føjer til og sletter.
"Jeg vil helst skrive om ting, jeg selv har suget til mig og ikke kun iagttaget. Jeg går tit med det i lang tid, skriver stikord ned og lader det ligge lidt. Jeg kan godt skrive en tekst lynhurtigt og tænke "hold kæft, den har jeg bare lige lavet på 2 timer", selv om jeg har gået med den længe. Når jeg f.eks. kører bil, sidder jeg altid og former linjer og skråler. Hvad emnerne er? - Det er jo det hele, alt vi gør og laver. Jo mindre ens verden er, jo mindre bliver teksterne. Man må hele tiden have antennerne ude - ikke kun for at skrive de her tekster, men også for at leve livet helt".

"Vi har altid spillet for fattigrøvene"
"Hænger tilbage på den sidste café
der hvor dem der klarer skærerne står
og du står overfor i en helt anden verden
og tror ikke mer' på at tiden den går"
("Hænger Tilbage" - det kom sangen ikke til at hedde... Den blev døbt "Den Sidste Café").

"Musikmiljøet er ikke så desperat, som nogle gør det til. Vi ved godt, vi ikke finder en guldgrube i det her. Det må være de grupper, der fra starten sætter alt på et bræt med ny stil og stort udstyr, der fornemmer branchen som mest desperat. Vi andre, som gennem en årrække har opbygget en masse spillesteder, vi kan vende tilbage til, oplever det ikke helt på samme måde.
Vi er heller ikke knyttet til et bestemt miljø og har ikke forbindelse til Århus-miljøet som sådan. Vi tager rundt i landet og har altid spillet for fattigrøvene. For os betyder en musikforening i Ringkøbing lige så meget som Musikcafe'n i København, selv om det selvfølgelig er vigtigt for os også at komme dér".

"Man tænker ikke 10 år frem"
"Jeg har prøvet den akustiske musiks vilkår med tæt kontakt til publikum, mindre udstyr og større indtjening, og det holder jeg fast ved. Knud og jeg tager hvert år rundt i landet med vore guitarer, men hvad der skal ske i fremtiden, ved jeg ikke. I det her erhverv tænker man ikke 10 år frem" siger Poul Krebs og pakker sin guitar ned for at nå et soloengagement i Mariager.

(MM nummer 7 - september 1984)

LUK VINDUE