|
Man hører det hver dag, man nynner med på alle sangene.... Man bliver
spurgt: "Hørte du det i dag?“
Radio
Holsted, Radio Holsted, Radio Holsted.... Den kører uafbrudt og man hører
ikke halvdelen af hvad der egentligt bliver sagt! Men der var alligevel
noget der nåede ind: "Vind en intim koncert med Poul Krebs!“ Hmmmm... Jo,
det kunne være lidt fedt! Men ingen snakkede om hvad det egentligt gik ud
på?! Hvad er en intimkoncert? Jeg vidste det ikke, men at være tæt på mit
store idol, det kunne være rigtigt fedt! Jeg hørte det en del gange, og
hørte nogen af hans nye sange ret mange gange og så en dag spurgte jeg
Randi om ikke det kunne være OK? Jo, sagde hun, skriv du bare og så
forfattede jeg meget hurtigt følgende e-mail til Radio Holsted:
Emne: Poul Krebs til Ribe !!!
Hej Radio Holsted
Vi er en af Ribe’s største virksomheder med ca. 160 ansatte. Vi er i
området kendt som Nisap Maskinfabrik A/S og ude i verden som Logitrans
A/S. Men pr. 1. juli dette år har vi fusioneret med os selv, så nu hedder
vi "kun“ Logitrans A/S..... Dette skal slåes fast, så en lille fin koncert
med Danmarks bedste troubadour, Poul Krebs, ville være genialt...!
Vi har de bedste faciliteter for en sådan lille intim koncert, da har vi
vores egen sportshal.....
Venlig hilsen
Udviklingsafdelingen på LOGITRANS A/S
Efter en uges tid, kom Randi og fortalte at Radio Zeppelin (P4 om
eftermiddagen) rent faktisk havde samme konkurrence. Jeg skyndte mig at
sende samme e-mail til dem.... Jeg troede ikke på at vi havde en chance...
Jeg havde jo hørt andres e-mails blive læst op, og syntes at deres
begrundelser var meget anderledes end den jeg havde sendt... Det blev
torsdag den 8. august og vinderne af Zeppelin’s konkurrence blev trukket:
Øv, Øv, Øv. Irma’s Marketings afdeling og Kerteminde Vandrerhjem... Nå, men
vi havde jo en chance til i Radio Holsted og flere fortalte mig at min
mail var blevet læst op.... Det har jeg ikke hørt! "Vi trænger til små
sensationer - det er alt“ tænker jeg tit...!
Det blev mandag morgen og allerede kl. ca. 7.30 stillede Birgitte om til
mig: "Jeg har en fra Radio Holsted i telefonen til dig!“ Hjææææælp!!!!
"Hej Mette, Det er René Elgaard fra Radio Holsted. Du har sendt os en
mail“. "Ja, det har jeg da... HAR VI VUNDET?!?“ "Nej, vi skal jo først
igennem en hektisk lodtrækning... men jeg vil gerne vide hvad nummer du
sidder på og om jeg kan træffe dig mellem 8 og 8.30?!?“ "Ja,
selvfølgelig... HAR VI VUNDET?!?!“ "Jeg siger ingenting, men skal vi ikke
bare sige at sandsynligheden for at vi tales ved, den er stor!“... Okay,
okay, okay.... Er I vims mand hvor kan 40 minutter være lange! Havde jeg
nu givet det rigtige telefonnummer? Shit, har vi vundet? Ups, hvad vil EP
sige? På toilettet? Nej, ikke foreløbigt......Og så skete det: Morgenhår
med Elgaard ringede igen! JAAAAAAA, vi havde vundet!!! Han ville lige lave
et lille interview som han kunne klippe sammen så det ikke gik direkte i
luften. Og her står jeg altså af... Jeg kan ikke huske ret meget af det
interview! Men jeg fik fortalt at jeg personligt er meget stor Poul Krebs
fan, at vi har skiftet navn, at vi er ca. 160 ansatte, at vi producerer
internt transportmateriel og at det var helt 100 at vi gerne ville ha’
besøg! Jeg skulle råbe ud over det hele at vi havde vundet! Et enkelt
"YES!“ lød fra Randi... Jeg skulle råbe engang til..... Ikke en lyd kom
der! Og så kom jeg altså til at bande.... "For fanden, så skrig da!!!“ Det
gik op for mig at vi havde vundet og jeg skyndte mig at ringe til Pia:
"Hej Pia, jeg vil bare lige sige at vi har vundet Poul Krebs og det kommer
i radioen om lidt!“... Jeg tror faktisk ikke at hun sagde ret meget andet
end farvel!? Men hun skulle åbenbart skynde sig ud i montagen for at få
folk til at slå over på Radio Holsted. Et par minutter efter var der hul
igennem på Radio Holsted og vi kaldte på EP, men det var ikke mig?! Et
andet firma som jeg ikke husker, havde vundet trøstepræmien. Hvad
trøstepræmien var fik jeg heller ikke fat i. En tanke fór igennem hovedet
på mig: "Er det slet ikke os alligevel?“ Hele 2 musiknumre spillede de før
end det endelig kom. Radioen blev skruet op og vi stod alle stille og
lyttede til, ja, til mig....i radioen! Jeg var meget spændt på EP’s
reaktion, men han sagde bare: "Det var flot, Mette!“ ...Og resultatet
kender I jo: 20 minutter ekstra til at nyde Krebsen i! Overalt på
fabrikken havde folk hørt nyheden og jeg fik mange "Thumbs up“ og "Godt
gået, Mette!“. Det eneste jeg kunne tænke var: DET ER FOR VILDT, FOR
STORT!!! Tænk engang: VI VANDT! Det havde jeg aldrig drømt om da jeg
sendte e-mailen! Senere samme dag modtog jeg en e-mail fra René. Den lød
sådan:
Emne: Poul Krebs
Hej Mette!
Elgaard her fra Holsted! Lad mig først lige fortælle, at vi har kontaktet
Pouls pladeselskab, så de hurtigst muligt kan fortælle jer nærmere om
koncerten!
Og, og, og - jeg skal bruge en hurtig begrundelse fra din/Logitrans’
side, HVORFOR I ønskede at få besøg af Poul Krebs. Den begrundelse sender
vi efterfølgende til Poul himself, og så vil han lave en historie på det,
til den kommende intimkoncert.
Mange hilsner,
René Elgaard
Og jeg besvarede med denne email:
Hej René
En begrundelse?!?! Jamen behøver man det for at få Danmarks bedste
Troubadour på tomands-hånd?
Jeg er vild med Poul Krebs og som mine kollegaer siger: Så er det altså OK
(kanont) musik og det kunne være lidt vildt han kom...!
Ikke mange vidste jeg havde skrevet ind, så det kom som en stor
overraskelse for mange og jeg har kun fået skulderklap og "godt gået“!
Jeg fortalte min søn på 11 år at vi havde vundet og han sammenlignede det
med hvis han vandt en enetime med David Beckham....
Jeg synes det er så vildt at vi har vundet...!!!!!
Men kort fortalt, så er det et godt firma vi er i.... Det sidste stykke
har været lidt hektisk, vi har skiftet navn og EDB-system. Alle knokler og
der har været koks i en del, derfor er det virkelig et tiltrængt
skulderklap.
Så må vi jo indrømme at Poul´s musik er noget som de fleste kan holde ud
at lytte til. Så derfor falder hans besøg uden tvivl i god jord, - da vi
er en meget blandet flok mennesker.
Venlig hilsen
Mette B. Hauger LOGITRANS A/S
|
... Og fik hurtigt endnu et svar:
Tusind, tusind tak Mette!
Jeg vil overlade din mail til rette vedkommende...
Fed sammenligning med Beckham!
Fortsat go’ dag!
/Elgaard |
 |
Dernæst fulgte et par hektiske dage. "Ræk ud efter stjernerne, skyd på
månen“. Folk spurgte hvornår han kom og det eneste jeg kunne svare var:
"På torsdag i middagspausen!“. Radio Holsted kunne ikke komme med noget
svar, så da det blev onsdag og da jeg stadig ikke havde hørt noget,
kontaktede jeg selv Poul Krebs’ lille uafhængige pladeselskab Sony Music.
Der fik jeg nummeret til hans manager af en eller anden art... Jeg ringede
op og de var midt i en intimkoncert! Jeg kunne høre ham spille i
baggrunden!.... Og fik at vide at de egentligt bare skulle vide hvornår
det passede os. Senere onsdag ringede hans turmanager, Allan, og Randi
snakkede med ham. De ville komme 3 mand torsdag ca. kl. 10.45 og Poul
ville spille når folk kom ind til frokost og havde fået lidt mad
indenbords.
Endelig blev det torsdag! Kl. 10.40 ringede Allan, de var lidt forsinkede
men jeg skulle bare tage det roligt; Vi skulle nok nå det hele! Kl. 11 kom
de. Vi fik sagt pænt goddag og jeg præsenterede mig som den der var skyld
i at de nu befandt sig "Langt fra en ordentlig by“. Og her sagde Poul
Krebs noget: "Ja, jeg syntes at det var en rørende begrundelse I havde
givet. Det med at I havde haft en hektisk periode med navneskift og nyt
EDB!“ Tænk: Han havde virkelig læst min e-mail! Vi fandt en Panther frem de
kunne køre grejet ind på. De var tydeligt imponerede over vores
faciliteter, og ikke mange minutter efter at de
var kommet, var han hoppet op på stepmaskinen! Scenen blev hurtigt kreeret
af 3 spiseborde sat sammen med strips. De var så absolut ikke særligt
krævende, fik kun vand og kaffe.
Jeg fik småsludret en del med Poul Krebs og fik signeret alle mine CD’ere.
Folk kom ind til middag, og han begyndte at spille. Lagde ud med Leidse
Plein, Løj Han, Skabet, Work Work Work, Bjergene På Mols og
Jeg La’r Min Dør Stå Lidt På Klem. Han kom med små
historier og viste hvilken dejlig, lun mand han er og fik efterhånden lidt
gang i folk. Da han spillede "Johnny Han Var Lige Ved At Blive Sindsyg“ var
der stående applaus og jeg tror at han har fået et
par nye fans.... Der
blev piftet og heldigvis råbt på ekstra nummer. Han kvitterede med "Sådan
nogen Som Os“ og jeg råbte på "Morgendagens Tåber“. Og den spillede han,
forhåbentligt til ære for mig... Den blev godt nok kortet lidt af, men
pyt, den kom. René Elgaard fra Radio Holsted var der selvfølgelig... Han
greb fat i mig lige efter koncerten og skulle lige ha’ et hurtigt
interview... Jeg vrøvlede lidt, men fik sagt at det bare var for stort,
alt for ufatteligt....Og så selvfølgelig lige historien med Beckham!
Efter koncerten, havde vi en lille gave til dem. En pose med 1 T-shirt, 1
cap, 1 panter-bamse, 1 kuglepen og nogle brochurer så de kunne huske hvor
de havde været. De virkede meget glade for gaverne og Randi og mig fik
knus! Og og og masser af
billeder sammen med ham.... Og så skulle der skrives autografer! Mange
skulle ha’, men den bedste kom JDP med: "Jeg vil ha’ en hilsen til min
nevø. Han hedder Frederik og er 6 dage gammel!“. Ja ja, Jan, man behøver
ikke en undskyldning for at be’ om Poul Krebs’ autograf!
Efter skrivekramperne skulle han interviewes af Radio Holsted. Det blev et
ret godt interview hvor Poul Krebs gav os endnu en god omtale og han
udtalte Logitrans korrekt. Efter Radio Holsted kom turen til John "Ribe
Ugeavis“ Garp. Og så var det hele pludseligt slut :’-(
De pakkede ned meget hurtigt og skulle være i Kolding ved 16-tiden. Poul
Krebs var dog meget opsat på at nå til Rømø og bade... Han havde aldrig
været på Rømø! Om de nåede det, ved jeg desværre ikke.... Og så var det
almindelig arbejdsdag igen, men vi fik en lille sensation som nogen af os
stadig tænker meget drømmende tilbage på... Jeg måtte lige sende den
sidste mail til René:
Emne: ...Og det var så det :’-(
Hej René
Tak for koncerten....! Tak fordi I valgte os...... (for I trak jo ikke
rigtig lod, vel?)
Det er det vildeste........ Det er (var) for vildt!!! Det er lige til at
hyle over at det bare er slut og sådan en chance kommer nok ikke igen..
Tak tak tak....!
.... Og så lige det jeg ville spørge om: Kommer det i radioen i morgen
formiddag?
Venlig hilsen
Mette B. Hauger LOGITRANS A/S
René kvitterede ikke med en e-mail denne gang, men ringede og fik ikke fat
på mig og derfor læste han min e-mail op straks efter at han havde modtaget
den - dog ændrede han teksten en lille smule..... Og fortalte at det blev
sendt i radioen næste morgen mellem 7 og 8 og genudsendt senere. Jo,
Logitrans fik virkelig meget omtale den uge! Jeg tror ikke at der er nogen
i Radio Holsteds sendeområde der er i tvivl om at der ligger en virksomhed
i Ribe med det navn :-) |