Du kan klikke på billedet for at se det i stor størrelse.
ROCK AND ROLL ROMANTIKEREN PÅ BANEN IGEN
"Strejfer" lyder live fordi den er tilegnet vores publikum. Og der er ikke noget country, fordi jeg kom til at tænke på, at hvis jeg spiller country nu, hvad fanden skal jeg så lave, når jeg er 50 og ikke længere gider springe rundt på scenen - siger Poul Krebs.
"Jeg har stor respekt for rock'n'roll og tingene, som de var
engang. Noget af det, der irreterer mig mest, der hvor jeg spiller i Danmark,
er, at stederne sku' altid skifter navn i tide og utide, tapetet på væggene er
nyt hver gang.
I andre lande kan man gå fra sted til sted og genopleve
historien. Jeg er noget af en romantiker på den måde, men når man er sangskriver
og historiefortæller, så er det sådan noget, der betyder noget for én. Jeg
savner respekten for den patina herhjemme".
Nu har han jo selv sagt det, så altså: Danmarks
rock'n'roll-romantiker, Poul Krebs, er på banen igen med et nyt album
"Strejfer".
Krebs, der i sandhed er én af de virkelige landevejens
arbejdsmænd i dansk rock, fik langt om længe et velfortjent gennembrud med den
forrige plade "Morgendagens Tåber".
Men "Strejfer" er langt mere ren rock end "Morgendagens Tåber", der ofte gik over i country.
"Jeg
kom til at tænke på, at der alligevel altid går rock'n'roll i countrynumrerne,
når vi er ude og spille," forklarer Poul Krebs.
Poul Krebs udgav sin første plade i 1979, og den beskedne og
underfundige mand er glad for, at gennembruddet først er kommet nu.
VÆRDIGHED
"Jeg er glad for den lange og seje skole, jeg har været
igennem. Jeg har nu været så meget igennem, at jeg véd, at jeg kan tage
ud og spille alene, hvis det går den anden vej igen. Jeg ved, hvad jeg kan.
Folk,
der magter at blive gamle i denne branche med værdighed, sætter jeg stor pris
på. F.eks. Willy Jønsson, for han vælger selv, hvad han vil lave og have med at
gøre. Den mand har en værdighed, der er til at tage og føle på."
På overfladen er Poul Krebs bare endnu en dansk rockmusiker,
der er fascineret til det fjollede af amerikanske highways, roadhouse og
the big bad burger-land.
Sådan er det bare ikke. Det handler ikke om USA. Det handler
om Danmark på landevejen.
"Det du fornemmer som det amerikanske i mine sange, er, at
jeg skriver sange om oplevelser ude i landet, fra Nykøbing Mors, og hvor ved
jeg. Der gik jo mange år, hvor alle danske sange tog udgangspunkt kun i Århus og
København.
Jeg har altid være mere land end by. Det fascinerer mig, når
vi kommer op på Mors og bliver dirigeret op til et sted, der er ren Twin Peaks.
Der er helt forladt og mørkt bortset fra et skilt med "musik og dans".
Det giver én et sug at spille sådan et sted, hvor folk
virkelig skal gøre en indsats for at komme dertil. Der kommer man ind, og der er
rødt plys over det hele, man spørger arrangøren, hvor mange han venter og svaret
er "800". Og man tænker: "800, hvor helvede kommer de fra?"," griner Poul Krebs.
"Jeg kan lide at skrive om almindelige mennesker. Om ham, der
arbejder på Quality Slagterierne. For så kan jeg endelig - som jeg altid har
drømt om - få det gode jyske ord Quality med i en tekst".
Det burde vel være overflødigt at nævne, at Pouls øjne
glimter som fyrtårnet hjemme på Samsø ved den bemærkning. Samsø er Pouls hjem om
sommeren, som København er det om vinteren.
Folk ansat på Quality slagterierne og for den sags skyld også alle andre steder kan opleve Poul Krebs & The Bookhouse Bands ude på spillestederne igen fra 28.oktober.
(Af Steffen Jungersen, BT).