Du kan klikke på billedet for at se det i stor størrelse.

Skanderborg Festivalen bød ikke på de store musikalske nyopdagelser. Til gengæld var der masser af ægte dansk hygge.

Sprælsk Poul Krebs

... Det var til gengæld Poul Krebs og Kavaleriet, der lørdag over middag fik vækket festivalen (Skanderborg 1989) med en fremragende times musik. De gik sultne til sagen og gav et sæt, der bestod af såvel saftig rock som smægtende country-ballader, og som vel at mærke aldrig gik over stregen.
Orkesteret har tidligere haft lidt problemer med profilen, men de ser for alvor ud til at være udryddet nu. Country-sjælerne blev aldrig identiske med almindelig sing-along-pop, og rocken blev ikke et spørgsmål om muskler. Guitaristen Henrik Skriver skal fremhæves. Med sjælden smagfuldhed holdt han sig på den ydmyge side af stregen.
Det blev festivalens højdepunkt for denne deltager og tilsyneladende også for en del andre. Bandet fik i hvert fald vakt begejstringen ved denne lejlighed, og selv om Poul Krebs aldrig har været forfulgt af stort pladesalg har han tilsyneladende fået et solidt tag i live-publikummet. Og så må resten jo komme på et senere tidspunkt! ...

(Af Jacob Kvist - Det Fri Aktuelt, mandag 14.august 1989).

LUK VINDUE