En Grå Gammel Spurv

En grå gammel spurv i en blå BMW
hun boede lige under hvor jeg plejede at bo
hun kørte hver morgen klokken kvart over ni
og der var ikke nogen der kendte noget til planen med det

En fin gammel gammel spurv med pels og paryk
når hun sad bag ved rattet var det nærmest formel 1
når hun ventede på trappen, utålmodigheden selv
det blev aldrig helt til mere, bare goddag og farvel

En dag var hun død på mistænkelig vis
hele huset blev nærmest besat af politiet
havde nogen set noget, havde man hørt nogen ting
en grå gammel spurv i en blå BMW

Det viste sig selvfølgelig at hun bare kørte rundt
og luftede BMW'en og snakkede lidt med folk
det endte med en junkie som hun tog med sig hjem
det var vist kun et spørgsmål om en enkelt Ketogan

Jeg vågner tit om natten midt i den samme drøm 
hun står der på trappen som hun gjorde det engang
hun spærrer mig vejen jeg kan ikke komme forbi 
en grå gammel spurv i en blå BMV...

LUK VINDUE