En
havmåge kredser i den varme vind over soldækket. Eftermiddagsfærgen "Kyholm" har
lagt fra. En ældre mand har svedende fundet en stol til sin kone. Hun står ved
rælingen og tager de allersidste feriebilleder ind over det sydlige Samsø.
Fotominder, der kan holde hende fast i den sommer, der alt for hurtigt fløj
forbi.Derinde i bakkerne på det højeste sted kan man lige skimte Dansebjerg. Et hus med lillablomstrende sommerfuglebuske, vinplanter og terrasse med stor udsigt.
Her har Fagbladet lige mødt en mand, der også holder fast i sådan nogen som os. Poul Krebs, sablet ned af visse anmeldere, men elsket af folket. Det folk, der har købt mere end 700.000 af hans plader. Fordi han med sine enkle sange rammer følelser, der er en del af os selv.
Og nu er han her med albummet Striber Af Lys. Poul Krebs talte om, at det var den slags lysstriber, man kunne få ind gennem brevsprækken: som et postkort fra det der besværlige liv, vi alle slås med hver eneste dag. Snakken blev til en hel del flere postkort fra manden, der tør have en mening om livet og tænke den højt. Og imens er pladen stormet ind på førstepladsen på den danske salgsliste efter bare en uge i handlen.
Striber af lys
- Jeg er jo kommet i den alder, hvor folk omkring mig bliver skilt eller bliver ofre for lukning af deres arbejdspladser - eller hvor nogle bliver ramt af uhyggelige sygdomme, der enten får dem til at resignere eller kæmpe og vise nogle kræfter, man ikke anede de havde. Og i mødet med de her store menneskelige kriser, så har jeg fået lyst til at give folk nogle sange, der har som udgangspunkt, at der altid er nogle striber af lys i alt mørket. Der bliver ved med at være kærlighed: der er en grund til, at vi har valgt hinanden, og vi bliver nødt til at kæmpe for at holde den kærlighed i live. Det er simpelthen for let at give op.
- Pladen er også et resultat af tiden omkring 11. september, hvor vores livrem og seler af urørlighed fik et knæk. Oven i fik jeg en datter. Det var op og ned hele tiden, og det blev pludselig vigtigt for mig at lave nogle sange, hvor jeg trådte mere personligt frem.
Ansvar for hinanden
- Sangene er en appel til os alle om at tage kampen op. I stedet for den lavine vi har bevæget os ind på. Den kendte danske tristhed og den omkostningsfri kritik med verdens sureste læserbreve.
- Det nytter ikke vi bare står ude på sidelinjen og ser til. Vi må tage et ansvar over for det demokrati, vi er en del af. Altså man må involvere sig og ind imellem gøre noget. Og tage et ansvar over for os selv, vores eget liv og de mennesker vi holder af.
Kampen
mod ensomheden- Jeg skriver ikke bare om kærester. Men om at være omgivet af andre mennesker. Værdien ved at have en, man kan ringe til, når det hele brænder på. Fordi ensomheden er det, jeg ser allertydeligst også i min egen omgangskreds.
- Jeg tror, ensomheden er det, vi kommer til at kæmpe mest med i fremtiden. Vi har været så optaget af os selv og er blevet stadig mere indadvendte. Vi overvejer hver gang, vi træder ind i et lokale, om vi nu skal eller lade være. Der bliver tænkt for meget, og det, tror jeg ikke, er særligt sundt.
Pludselig berømmelse
- Selvfølgelig var jeg lidt lalleglad efter succesen med albummet "Små Sensationer". Men det var for voldsomt. Jeg er ikke bygget til den form for succes, pludselig at blive tværet ud over hele landet. Det er som om, jo mere berømt, jo klogere må du også være. Pludselig skulle jeg svare på en masse.
- Men jeg er ikke til den hurtige replik og en mikrofon lige op i hovedet. Folk som os er sådan lidt håndsky. Vi er jo netop blevet kendte, fordi vi har brugt nætter på en enkelt linje i en sang - hvordan skulle vi så kunne formulere os hurtigt om ti, vi kan li?
Sangene som en ven
- Musik kan der der magiske med at løfte en op. Selv holder jeg mest af sange, som rører mig. Det er ikke et spørgsmål, om det svinger eller har en god teknik, men om det passer ind i den stemning, jeg er i.
- Jeg kan kun sige, at jeg med det nye album har gjort det så godt, jeg kunne i et forløb, der har taget længere tid end samtlige andre plader, jeg har lavet. Nu håber jeg, nogle af sangene kan skabe en stemning hos folk, som de kan bruge i situationer, hvor de trænger til en sang, de kan tage med sig som en god ven.
Af Johannes H. Nørgård
Foto: Henrik Bjerregrav
Bragt i Fagbladet nr. 16