Krebsens nye dogmer
Poul Krebs er aktuel med pladen 'Striber Af Lys', som han giver prøve på, når han i aften spiller i Århus

Poul Krebs har været pladeselskabernes drøm. De seneste ti år har han solgt flere end 700.000 plader, som har været billige at lave. Hvor andre musikere flytter ind i dyre musikstudier i flere måneder og hyrer stjerneproducere til at få musikken ud i verden, er Poul Krebs traditionelt gået den anden vej. Han har nærmest lavet plader efter dogmeregler i moderne dansk film.
Poul Krebs skrev sin musik, satte sig med guitaren og sang melodierne ind på en walkman. Det bånd røg ud til musikerne, og så manglede der kun nogle sessions i studiet, før pladen var på gaden. Men nu er det slut. På mandag udkommer hans tiende soloalbum, 'Striber Af Lys'.
Denne gang har Poul Krebs været isoleret i et svensk studie i månedsvis. Pladen er gennemproduceret med alt, hvad der hører til af ekstra effekter, ekstra  instrumenter og en minutiøs udforskning undervejs af musikkens stemning og udtryk.
"Jeg følte ikke jeg kunne komme videre med den gamle stil. Jeg er efterhånden ved at blive lidt træt af, at hver gang der er en anmeldelse af min musik, så handler det hele om teksterne. Det eneste, der står om min musik, er et eller andet med, at det er guitarmusik med den sædvanlige stemning og bla bla bla. Så det her er min anti-dogme-plade, hvor alle hjælpemidler har været tilladt og til rådighed. Det har været vildt spændende, og jeg har lært en hel masse om musikalsk håndværk i processen. I gamle dage læssede jeg bare på. Der skulle være en masse guitarer oven i hinanden og noget sang ind over det. Der bliver trængsel i lydbilledet på den måde," siger Poul Krebs.

Han sidder på en bænk i solen ved sin barndomsfodboldbane i Århus. Mere nøjagtigt Riisvang Stadion, hvor FC Århus i dag hører hjemme. I gamle dage spillede Skovbakken her, og historierne er mange. Blandt andet den om straffesparket, som han kiksede på en af banerne oppe bagved, imens hele hans skoleklasse stod bag målet.
Poul Krebs illustrerer næsten alt med anekdoter, og det er ikke tilfældigt. For han er en af Danmarks fornemste historiefortællere, der i årevis har brugt sin musik til at fortælle små noveller, men også denne tradition bliver nu brudt, for 'Striber Af Lys' er mere personlig. Mere Krebs og mindre Johnny, der var ved at blive sindsyg.
"Jeg er blevet lidt træt af bare at sidde i en vindueskarm og se to personer ved et busstoppested og så skrive deres lille historie. Det er ligesom for lidt. Der er så mange, der laver den slags ting. Jeg har brugt tre år på at samle tekster sammen, og de er bare mere personlige. Mere ægte og tæt på, "siger Poul Krebs, der ellers plejer at gøre et stort nummer ud af at blive mundlam, når han skal fortælle om sit privatliv. Men i musikken går han tæt på.
"Det er noget andet med musikken. Jeg tænker ikke så meget over, at folk sidder derude og lytter til de ting, jeg har skrevet. Når jeg udgiver musikken, giver jeg den fra mig. Så er den ikke min, men publikums musik. Selv om nogle sange handler om nogle meget private ting for mig, så er det anderledes for publikum. Folk lægger andre tanker og følelser ind i sangene, så de på en eller anden måde handler om dem og ikke om mig," siger Krebs fra sin bænk ved sin fodboldbane.

Selv om han har boet i København, Amsterdam og nu på Samsø, og selv om han har rejst den vestlige verden tynd, halsende efter sin musik, så er han stadig bundet til sin fødeby, Århus.
Han voksede op i kvartererne omkring Riisvangen. Det var her, sportsmanden Poul slog sine folder. Det var i Skovbakken, han spillede 1. divisionshåndbold, og det var i Vejlby/Riiskovhallen, han fik sine helt store musikalske oplevelser, når Deep Purple, The Who, Hendrix eller Rolling Stones kom forbi. Det var de glade dage, da Århus var ved at varme op til sin guldalder på scenerne i 70'erne og 80'erne. Det var her i det nordlige Århus, at sportsmanden Poul skiftede fokus til musikeren Poul, der kæmpede med vigende pladesalg i mere end 20 år, før han blev til den kendte Poul Krebs med en ubekymret privatøkonomi og tid til at bruge tre år på sin nye plade.
Men han har ikke lagt baglandet fra sig.
"Et eller andet gør, at ens barndomshjem betyder noget særligt. Jeg har boet flere steder og rejst en masse, men jeg bliver ved med at komme tilbage. Det er en base," siger Krebs, som her ved det grønne græs har masser af venner og bekendtskaber, der udefra ser ud til at være uforandrende. Derfor er det også passende, at dele af hans nye, personlige plade i aften bliver præsenteret live foran dette slæng.
FC Århus har inviteret Manchester United til træningskamp på Århus Stadion, og selvfølgelig skal Poul Krebs varme op for fodboldstjernerne.
Kampen mellem det forstærkede FC Århus og det stjernespækkede og mægtige Manchester United bliver første gang siden april 1993, at Poul Krebs har set en fodboldkamp live. Helt præcist blev han kureret for at gå til fodbold under VM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Spanien i Parken den 31. marts det år. Parken havde lige fået klapsæder, og Flemming Povlsen scorede til 1-0 efter bare 21 minutters spil.
"Der sad sådan en 180-kilo-dobbelt-fadøls-fyr lige bag mig. Vi røg selvfølgelig op, da Flemming scorede fra en meget spids vinkel. Desværre glemte ham den store, at sæderne klapper op, når man rejser sig, så da han forsøgte at sætte sig igen, væltede han ned over mig og den på rækken foran igen. Hold da kæft, mand. Jeg har ikke været til fodbold siden. Jeg synes, der er for meget dumme-råberi," siger Poul Krebs lidt undskyldende.

I aften vil han sammen med række århusianske musiknavne, som for eksempel Søs Fenger, Lis Sørensen, Per Frost og Anders Blichfeldt underholde skaren af ungdomsvenner og United-fans.
"Jeg sagde ja takmed t same, da Tom (FC Århus' direktør, Tm Matthiesen, red.)spurgte. Det var jo en skidegod idé, og vi kunne selv bestemme, hvad vi gerne ville lave,"siger en musiker, der har oplevet forfærdelige koncerter for denne og hin foboldklub,der manglede penge til sin ungdomsafdeling.
"Der har været noget forfærdeligt lort imellem," begynder anekdoten om en koncert for én af disse kreative klubber.
De ville jo have, at musikken henvendte sig til syv generationer, for det gør fodbold jo. Så de inviterede mig, Bamses venner, Sandmen og et eller andet rockband, der virkelig lavede noget mørkt noget," siger Krebs og ryster på hovedet ved tankerne om en koncert, hvor sanselighed og nærhed faldt til jorden i den brogede konkurrence af dansktop, overdrive og lidt for store fadøl. Af den grund lader han dog ikke det velgørende arbejde i stikken.
Fodboldholdet Showstars med brødrene Laudrup i spidsen har en fast mand i hr. Krebs, der senest spillede benene tunge fredag i Holstebro.
"Når man har været sportsmand, så bliver man afhængig af det. Det er ikke fordi, jeg har et træningsprogram hver morgen, men man skal bare have en dosis en gang imellem," siger fodboldspilleren Poul Krebs, der ikke kan skjule sin smugtræning, da han knalder et straffespark helt op i venstre målhjørne og ind i de gul/sorte netmasker på Riisvangen.

Men den måske vigtigste grund til, at Poul Krebs er fanget af holdspillet er, at han ikke er frontfigur, men medspiller. At han bare er en brik i noget.
"Jeg tror, at hvis jeg kunne starte forfra på min musikkarriere, så ville jeg bare være en anonym guitarist. Jeg tror faktisk, at jeg ville spille guitar i Travis for det er - om noget - det mest anonyme band i verden. Da de havde solgt syv millioner plader, undrede amerikanerne sig stadig over, hvem ham der Travis var. Det er da fantastisk," siger den i Danmark ikke-anonyme Krebs, der fandt noget af anonymiteten, da han sad i de svenske studier og lavede 'Striber Af Lys'.
"Her var jeg ingen. Her sad jeg med teknikeren, der havde lavet alle ABBA's plader, og en masse musikere, som har øjnene og ambitionerne rettet ud i den store verden."
I Sverige fandt Krebs en flok mennesker, der gad og turde give kritik. Der sagde, hvad de hørte, og gav ham noget, han kunne bruge.
"Her er man den klogeste mand i verden, hvis man har solgt mange plader. Så er der ingen der tør give kritik. Der er så mange klap på skulderen i det her land. Enten tør folk ikke sige noget til sådan en 'klog' mand som mig, ellers er de bange for at tage det ansvar, der ligger i at sige, at det og det bør være anderledes. Det var anderledes i Sverige, og det var også en af grundene til, at det tog så lang tid at lave den her plade. Jeg er ikke sådan en kapelmester, der bare har det hele inde i hovedet. Alle var med i processen," siger Krebs.
Han er nødt til at forlade banen og Riisvangen og FC Århus-folkene, der alle ser forfærdeligt stressede ud i og omkring klubhuset. Den lille klub har lige en mediebegivenhed, der skal glide, og et stjernenykke-hold, der skal være tilfreds. Poul Krebs sætter sig i sin grønne Mercedes-varevogn, der er dækket op, så han kan sove i den på færgen til og fra Samsø. Nykkerne lader Krebsen fodboldstjernerne om.
(Af Sune Bové - Foto: Claus Sjødin. Bragt i MetroXpress tirsdag den 6. august 2002)
 

LUK VINDUE