Når der ikke er mere der du'r

Når mørket hiver solen ned og dypper den i havet,
så sidder jeg tit og tænker på hvad der blev af dagen.
Jeg havde vist ventet mig lidt mere,
jeg havde vist tænkt mig nogle flere timer
som jeg bare ku' bruge af - uden at tænke på hvordan
jeg skal få nået alt det jeg skal.

Vi ser så mange billeder af, hvordan vi kan få det godt,
ting til at eje for at hjælpe os med at kvikke humøret lidt op.
Jeg havde vist ventet mig lidt mere,
jeg havde vist tænkt mig nogle flere timer
som jeg bare ku' bruge af - uden at tænke på hvordan
jeg skal få nået alt det jeg skal.

Det hele handler om døde ting,
har du tid til at føle lidt for andre end dig selv,
spejlet fortæller at der mangler noget,
hvor er vennerne du havde,
har de glemt dig - er de gået ?

For når mørket hiver solen ned og dypper den i havet,
så mødes månen og stjernerne
og de lyser på det vi har lavet,
skønt vi prøver at dække det til
kan de godt se hvad det er vi er ved,
og månemanden - han bliver lidt urolig,
for han ved nok hvem det er der står for tur,
når der ikke er mere der du'r.

 

 LUK VINDUE