Kaskader af lys
KONCERT - ÅLBORG 16/11
Poul Krebs
* * * * *

Poul Krebs med band i Aalborg Kongres & Kultur Center lørdag aften.
- "Skabet" har fået direktøren for Ikea til at sende mig et skab i 18 dele.
Så hvis én af jer kan komme i tanker om et rim på Porsche, er jeg ved
at skrive sådan en sang, lød det fra Poul Krebs.

Intet er nemmere end at stå dér i halvmørket med korslagte arme og mene, at det egentlig havde været hyggeligere med syv-otte intime aftener på et væsentligt mindre spillested. Bare i selskab med en mand og hans guitar og hans mundharmonika og måske en håndfuld eller to af hans nærmeste venner på scenen.
Men glem det.
For Poul Krebs mestrer også det store format.
Bakket op af en flok yderst drevne musikere med den virkeligt udtryks- og stemningsfulde superguitarist Per Chr. Frost helt fremme i første række formår han i dén grad at fyre op under 3000 tilskuere, som trods alt stiller med store - og uden tvivl meget forskellige - forventninger om at komme til at genhøre lige nøjagtigt dén og dén yndlingssang. Og det kan da slet ikke blive en vellykket aften, hvis vi går hjem uden at have hørt... osv. osv. osv.
Samtidig forstår Krebs kunstgrebet at skabe nærhed og nærvær midt i sådan en hujende, boblende hal-oplevelse. Og så har han både mod på - og også stort talent for - at eksperimentere, først og fremmest ved at styre. Diskret, men uhyre effektivt.
For selvfølgelig er det fristende at give publikum to timer og et kvarters non-stop-damphammer tværs gennem et imponerende arsenal af greatest hits.
Men ind imellem bremser Krebs & Co. lige op. For at give sig tid til en halvgammel, måske lidt glemt evergreen som "Solskinsregn". Eller til at kæle lidt ekstra for en af de nyeste, "Skabet", enkelt og myndigt bakket op af produceren fra pladen, Moh Denebi, på guitar. Eller at give en af de andre nye, "Løj han", et langt løsere og mere funkrocket swing. Før han ganske få numre senere får koncerten til at rejse sig i fuld højde fra "Hør suset" og fremefter.
I det hele taget er Krebs anno 2002 efter den seneste plade, "Striber af lys", lyden og synet af en støt stigende raket, der brager og funkler og glimter for så pludselig at eksplodere i en regulær fest, der ender med at få Krebs selv til at danse henført rundt på scenen, båret af publikums begejstring - en fest, der kulminerer i hele fem stærke (og netop meget forskellige) ekstranumre på stribe: "Sådan nogen som os", "Johnny", "Fri som et forår", "Lad mig følge med" og "Betty Blue".
Og bagefter er det svært for ikke at skrive umuligt at komme i tanker om én eneste Krebs-sang, som man føler sig snydt for - samtidig med at de nyeste og knap så kendte sange får lige nøjagtigt den opmærksomhed og placering, som de fortjener.
Og så har vi åbenbart endda det bedste til gode. For en meget fængende sang, der af en eller anden grund ikke nåede med på den nyeste plade, vist nok med titlen "Vejen til dig" og i hvert fald med meget iørespringende aj-aj-aj-kor, lover godt for næste plade. Og næste turné.

Ove Nørhave (Nordjyske Stiftstidende)