|
Troubadurer På Tur
Portalen i Greve - 15/11-2003
Når Poul Krebs, Henning Kvitnes (Norge) og Kevin Welch (USA) sammen giver
koncert - ja, så er ingen vel i tvivl om at det kun kan blive en
oplevelse i topklasse??
Poul Krebs indledte aftenen med "Leidse Plein" og fra det øjeblik var publikum
'helt på dupperne'. Bagefter var publikum klar til den næste troubadur Kevin
Welch og bifaldet efter hans sang ville stort set ingen ende tage...
Da publikum omsider havde fået klappet færdigt var det Henning Kvitnes' tur til
at fremføre en af sine sange. Også han havde publikum i sin hule hånd fra
første øjeblik og igen var publikums bifald enormt. Faktisk så stort og
overvældende, at man skulle tro koncerten var slut! - og da Poul endelig kom til
orde var det da også med bemærkningen: "Nå, men øhh... Tak for i aften. Det har
været vidunderligt her i Greve :-)"
Men nej - det var selvfølgelig langt fra slut... De tre troubadurer skiftedes på
denne måde med at spille nogle af deres egne sange og medvirke på kor samt
spille guitar for
hinanden. Det var virkelig en unik koncertoplevelse: Tre troubadurer med hver
deres lune humor og dejligt varieret musik.
Jeg ved ikke hvem af de tre troubadurer, der har været ildsjælen - men til ham
er der kun ét at sige:
"Giv os mer' mer' mer'..."
(Du kan klikke på det pågældende billede for at
se det i stor størrelse)
|